Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke for Menigmand 31
Iste Kapitel.
Om den almene menneskelige, saakaldte Menigmands-
Godmodighed eller: Taalmodighed.
Af det Foregaaende kan man allerede slutte hvilken udmær
ket Egenskab den er. Ja, ganske vist, uden den skulde de fleste
Stater ryge overende — undtagen Norge naturligvis; thi denne
Stat siger man jo er grundet paa Opposition eller Trodsighed.
Og saaledes vilde det da opfyldes (om Skjalden ikke blot har
meent Granitens eller Kampestenens Haardhed), at
om Kloden rokkes end, dets Fjelde
skal Stormen dog ei kunne fælde."
Man veed, at der var en Tid før denne Skabelses, da alt var
belivet, saaledes at man medrette kan sige, at Bjergene ere døde
Uhyrer. Da var hiin Godmodighed Sjelen i den Leerklump
hvoraf Mennesket blev skabt, og den fik Lov til at være med i
den højere Tilværelse, hvortil Klumpen blev kaldet. Men for
medelst sin lave Oprindelse fik den ikke sin Plads og Organ i
Hjerneskallen, men i Ryggen. Alligevel er det ligesaalidet altid
sagt, at Den, som fører en krum Ryg, har en stor Godmodighed,
som at Den, der har en Bule over Øjet, er en god Regnemester.
Men meget ofte gjælder det. Organet kan stundom ogsaa ban
kes frem. Formedelst dens større Forvantskab til Leret er det
at Menneskehedens store Fleerhed har en Drivt til at sysle der
med som Bønder. Dens egentlige Navn er, som jeg kalder den,
Godmodighed; men hvor den naaer en høj Grad af Udvikling
bliver den til Trælsind, hvorpaa Storfolk sætte megen Priis hos
Andre. Den kan da siges at have naaet sin Genialitet; thi
baade viser den en vis Fantasi, der er opfyldt med alle Monar
kiets Pragtbilleder af Slotte, Kroner, Adelskab, Parader og Uni
former, og den besynderligste Smag for det unaturligste og
afskyeligste, saasom Uretfærdigheder, Udsugelser og Prygl. Jeg
har Agtelse for denne Godmodighed; men dog er det ikke den,
som jeg vil forære en veritabel god Nathue. Thi slige Folk
skjønne sig ikke paa noget godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
