Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke for Menigmand 37
Men dette er jo endnu ingen Godmodighed, som fortjener
Beundring. Den er jo paa hine kloge og passende Anvendelser
af Mandens Arbeidsiver nær, aldeles passiv. Den er jo intet
andet end en Taalmodighed, hvis Vilkaarlighed eller Tvang ikke
kan beregnes, og har idetmindste et Sidestykke i den Naboth
mest lignende Stad Warschau, som godt fordrager sin Paske
witsch og snart faar den gamle Forræder Kruckowiecki i sin
rolige Midte ligesom en opkastet Bid, man paany maa sluge.
For en slig Godmodighed behøver sandelig ingen Siful at spille
paa sin blødeste Fløjte eller Nogen at opfordre Himmelens Engle
til at afplukke sig Dunen for dermed at beklæde disse Borgeres
Voxhjerter.
Nei! Men naar jeg nu siger, at hiin søde Aftens Forstyrrer
m. m. er bleven populær i Naboth, og har erholdt den utvety
digste Popularitetshyldning i et skingrende Vivat, med sænkede
Faner, af Borgerskabet en corps, paa det Sted hvorfra hans
Styrke drog ud og hans Kanoner stode færdige mod Byen, der
kun var bevæbnet med Pokaler, og før noget militært Korps har
bragt en lignende Hylding? Ja da! Dette er ingen passiv God
modighed. Den har ikke Skin af Trang eller Nødvendighed.
Dette er Godmodighedens højeste Ultraiseren. Og Naboth ved
ligeholder sin Rang som Hovedstaden i det Utroliges Rige, hvor
det Forbausende er dagligdags, og hvor Søndagen burde hedde
det Vidunderliges, Mandagen det Eventyrliges, Tirsdagen det
Uventedes, Onsdagen det Bagvendtes, Thorsdagen det Gales,
Fredagen det Desperates og Løverdagen det Umuliges Dag.
Jeg føler Nathuen sidder løs i mine Hænder — jeg erkjender,
jeg har truffet den Godmodighed, jeg idealiserede mig som den
yderste, fortjent til, i hiint kjære Møbel, at smykkes med sin
værdigste Krone. Nathuen, som hverken den almindelige menne
skelige Godmodighed eller Menigmands eller den huuslige Træls
Godmodighed, eller hvilkensomhelst Godmodighed af de ringere
Grader, kunde erholde, forærer jeg da — ikke det nabothske
Borgerskab (thi jeg troer det ikke saa vel, at jeg tør glæde mig
ved Troen paa at Godmodigheden er saa stor hos Alle) men
Enhver, som af fuldt godmodigt Hjerte udbragte hiint Vivat.
Naturligviis er der i denne Fortrinlighed ogsaa Grader, nemlig
eftersom det skede med eller uden Eftertanke, med eller uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
