Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 89
ifra skikket til at være nogen blot gentilhomme de chambre hos
Excellenzen Løvenskiold. Man gjør Uret i at imaginere sig ham
puddret og meest passende kostymert i en gammeldags Aristo
krats violette Stivkjole fra nogle og 80; men derimod kommer
man Sandheden nærmere, om man tænker sig en gammel Romer,
af Kraft og Storhed uden Forbrydelser, med det ædle, (som der
staaer i Visen1) , bekrandsede, allerede graanende, stærkthaarede,
kortlokkede, noget bucefaliske Hoved kjækt tilbagekastet som
forat overskue det mylrende forum, Togaen opsnippet over
Skuldrene under den ædle Holdning, Haanden halv udstrakt,
somom han allerede engang havde udtalt: Qvirites!" og nu blot
venter paa Taushed. — Der har viist sig Stykker, som berettige
til de højeste Forventninger, og Publikum skal betale Tilintet
gjørelsen af det gamle Ordsprog, at Den, som er slaaet til en
Skilling blier aldrig en Daler, med Fornøjelsen at høre de Con
stitutionelle, som allerede have iværksat et Par Retirader for Hr.
Schouboe, med stor Upartiskhed udbrede sig om hvor galt det
er at dømme Nogen forud, og hvorledes en Necker let kunde
tages for en almindelig bruunkjolet Genfer-Spidsborger før han
blev Minister eller før han blev en Necker.
Hvad mere er, Hr. Schouboe skal besidde den vigtigste Be
tingelse forat kunne være en god konservativ Minister, nemlig
den, at han tilforn har været Republikaner, Republikaner med
Liv og Sjel. Og det tro vi, alle Mennesker have været engang
i sit Liv, idetmindste i et enkelt Øjeblik, nemlig i det lyseste
og meest himmelske. Og ligesom man siger, at den Dødes An
sigt kortefter det sidste Suk antager sin skjønneste Form, idet
Trækkene vise sig saaledes som de vare i den Afsjeledes bedste
og lykkeligste Øieblik, saa troe vi ogsaa, at Enhver paa sit Sidste
bliver Republikaner igjen og farer heden med den Tro, misfor
nøjet med hele det Mellemrum hvori han praktiserede en gan
ske anden. Menneskets Indre viser sig paa sit Sidste, ligesom
Ansigtet efter Døden, saa tækkeligt som det kan. Men For
raadnelsen har ingen Barmhjertighed med de sødt isammen
svømmede Træk, og Fordærveren ikke med de søde Miner af
1 Held Schouboe, Dig! — Den Krands, som vinder
Sig om din Pande, er Du værd.
Christian Hansson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
