Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 113
Nationcr, og maaskee kunne hamle op med selve Chineserne,
bør vi ikke dølge for os selv, at det i denne ikke uvigtige Hen
seende er kleint nok bevænt hos os selv.
Paa sidste Thing vakte den throndhjemske Repræsentant Gram
Motion om at faae det af Grundloven ikke anerkjendte, og i en
Stat, hvori Magterne ere lige fordelte imellem Konge og Folk,
upassende, Udtryk Undersaat" i Toldloven ombyttet med
norsk Borger," og dette var nok til at reise Hexebørsterne om
svenske Minervas Læber, især fordi en lignende Motion var i
1831 i det franske Kammer bleven vakt, og med Levningen av
Julifyrigheden dreven igjennem, og der altsaa lod sig slutte til
samme revolutionære" Tendenz hos Throndhjemmeren og i
Thinget, hvor saadant kunde fremsættes og optages vel, som hos
den Deputerede af den yderste venstre Side, der foreslog hiin
Redaktion ved Franskmændenes Benævnelse. Toldlovens bekla
gelige Skjebne er bekjendt. Med dens Henlæggelse indtil videre
have Minervas Børster lagt sig. Og formodentlig er det med
Grund, under nærværende reformsky Styrelse, at hiin Motion,
som en Extravagance af Norskhedsiveren," har forskrækket
med et af Motiverne til Ikkesanktionen. Men der er Saameget,
Normændene have at vente af Tiden, skjøndt de vel ogsaa burde
vente noget af sig Selv. Og hvorfor da ikke Forbedringer ved
en slaviskklingende Titulatur?
Omendskjøndt vore svenske Naboer heller ikke i det Punkt
lade os vederfares Retfærdighed, at det staaer værre til med
denne Skrøbelighed hos dem end hos os, idet vi nyligt derifra
ere blevne tillagte en Titel- og Rangsyge, som langt overgaaer
den, som de selv vedkjende sig, saa maa dog denne Bebreidelse,
skjøndt det ikke kan undgaae os, at den er fremhentet under
Bristen paa nogen bedre i den Tvist, som nu er opkommen mel
lem begge Rigers Tidender, tjene til endmere at vende Opmærk
somheden hen paa hiin Feil. Titel- og Rangsyge? Og med denne
staaer Overdrivelserne i Underdanighedsudtryk i nøieste For
bindelse. Nu! I Folkets Karakteer ligger Saadant sandelig ikke.
Det er noget fremmed og indpodet: i gamle Dage fra Danmark;
i disse — der i Modsætning til hine kaldes gode — fra det Land,
hvis blåa band" Gøthakanalen er, og hvor selve Poesien søger
sin Pragt i Rangspersonernes Garderobe og Dekorationer,
Artikler og småstykker 111. 3. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
