Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Artikler og småstykker
skal afgjøres. Men hermed har det lange Udsigter, dersom de
norske Rhedere ikke tåge det lille Gran Mod til sig at indhævde
det praktisk paa egen Haand, saa den diplomatiske Anerkjen
delse vises holdt for saa overflødig som den virkelig er. Det
er i sig selv og hos sine Borgeres Patriotisme en ringere Unions
stat skal søge Hævdelsen af sin Ære; thi med at vente den af
den mægtigere have vi Erfaring for at det har lange Udsigter.
Raskere har det afmægtige, men alenestaaende, Danmark hand
let, idet det allerede i 1831 ophævede Konsulatet i Algier og
i forrige Aar det i Tripolis, samt under 28de Febr. d. A. den
kgl. afrikanske Konsulatdirektion fra Iste April at regne.
— Fra det nordlige af Bergensstift meldes fremdeles, at
stormigt Veir har forstørstedelen hindret den i Aar meer end
ellers til Gevinst af Havet trængende Befolkning fra at høste
synderlig Fordeel af Vaartorsken, som ellers gik rigt til. I de
sydligere Egne af Stiftet har derimod Silden afgivet et Fiske,
der maa kaldes godt, siden der antages, at 120,000 Tdr. håves
oplagte i Bergen.
OM FORANDRING AF GRUNDLOVENS § 2.
Statsborgeren 2. april 1837.
Det er forlængst endog af de udenlandske Publicister, der
forøvrigt have tilkjendt vor Grundlov den fortjente Roes, be
mærket, at de vældige Indgreb, som Grundlovens § 2 gjør i
Religionsfriheden, kun lidet harmonere med de ægte liberale
Principer for Yttrings-, Nærings- og Forsamlingsfriheden, som
vor Fundamentallovs sidste Deel indeholder. Enhver af For
domme uhildet Normand maa fuldkommen underskrive denne
Mening. Der burde vistnok i det 19de Aarhundrede — ifølge
dets Princip: Frihed for Aand og Legeme" — ei engang være
Spørgsmaal om nogen offentlig eller Statsreligion, men det lig
ger i Normændenes Karakteer at hænge ved det Gamle, det
Tilvante, og i det vi derfor mere end engang have undret os
over, at den Konflikt af politiske, historiske og moralske Aar
sager, som i 1814 fandt Sted, formaaede at diktere et aldeles
politisk raat Folk en Forfatning i det Hele saa liberal, som
vor; har det — vi maa tilstaa det — ei været os særdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
