Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Artikler og småstykker
Er der vel nogen Normand, som har Tanker og Følelse for
det, der skyldes hans Nation, der ikke forener sin Stemme med
hiin Landsmand, og ikke lydeligen skulde kræve af en Direk
tion, som er anbetroet Fuldmyndighed til at foretage sig hvad
den vil, hine længe nærede og saa længe og bittert skuffede
Ønskers Opfyldelse eller ialfald Tilnærmelse? Det norske Folk
er vant til Nøjsomhed, hvor dets Ære skal iagttages og natio
nale Krav varetages — derfor, omMeget end ikke skal eller kan
gjøres for det første, en Begyndelse, en Tilnærmelse, en An
tyden af Hovedstadens offentlige Scenes Nationaliseren vilde
det være üblueligen haardt at negte. Ingen Normand udenfor
Hovedstaden troe, at dette ikke angaaer ham! Vor politiske
Forbindelse med et andet Rige og den forrige Unionsstats frem
deles arrogerede aandige Supremati svækker vor Nationalitet,
vor indre Selvstændighed saameget, at den ikke kan undvære
Støtten af et nationalt Theater. Hvorimod maa ingen provind
sial Egoisme yttre sig. Et nationalt Theater i Hovedstaden an
gaaer ikke den mere og det hele Land mindre end Banken f.
E. angaar Trondhjem. Det hele Land har Nytten, Hovedstaden
kun Deel i denne; men da den dog har Fornøjelsen, saa er det
ogsaa billigt, at den gjør noget derfor, og saaledes, ved at skaffe
Landet Æren af en Nationalscene, lægger sine bedste Grund
volde til sin Hovedstadsrang i alle dets Hjerter ved nemlig at
hedde den By, som er mest kjær om dets Hæder, belivet af den
ædleste Borgeraand, altid rede til at offre noget for det Hele,
ikke alene Embedsglandsens, men Nationens Genistraalers
Brændpunkt, dens aandige Blomstrings Have, ikke blot Travl
hedens forum eller en By, hvorom det kun hedder, at der boer
en Statholder (fy hvilket Navn!) og at nogle Danske spille Ko
medie der. Man bygger Huse — smukke, hvide, talrige, seete
fra Skyen som om en Gud strøede Perler ud; men der skal være
eet i Nationens Stiil, eet Marmor, hvori den præger sit Aasyn,
eet Huus, hvori dens Aand er hjemme og tør vise sit Fysio
gnomi saaledes som Geniet bevæger og beliver det. Stenene saa
ledes som vi see dem sammenformede til en Theaterbygning ere
gode nok; men de danne ikke hint Huus: det bygges af Aand og
Tunge: af de indfødte Talenter, der uddannes til at optræde i
hiin nyreiste Bygning, som uden dette skal mangle alt Liv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
