Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Artikler og småstykker
haande kløendc Lignelser. Jeg veed hvad Msr. tænker paa og
kløer sig bag Øret for.
Statslegemet, naar det er i urene Hænder, har ogsaa sine.
Punktum.
Men hvad mener Msr. om en Sommerfugl? Ja en Sommer
fugl. Idag har den første af disse søde Skabninger viist sig i
mit Vindu, og jeg føler mig oplagt til at sværme over dette
første Vaarens Glædesbud.
Jeg er den taknemlig: den bar en Bitterhed, som maaskee
skulde tynget mig, bort paa sine lette saa forfængeligtladende
Vinger. Men den Skyldløse, som ikke kjender sin Pragt, eller
at et Menneske finder den smukkere end sine første Foraars
tanker og hefter vemodigt et udødeligt Hjertes Drøm til dens
glimrende Støv! Ak, en Sommerfugl — Den er borte . . tregange
stigende og dalende vovede den ikke at berøre Myrten med de
spæde Foraarsskud i det aabne Vindu, somom den var en Drøm
figur fra dens slumrende Puppetilstand, en Reminiscenz, som
ikke ret stod til Troende, fra Larvens Dage i det Grønne for
rige Sommer. Den er borte . . Gid den havde fraadset i mine
spæde Myrteskud og gnavet Rosenknoppen af, som ikke skal
visne paa nogen elsket Barm, der er for god for en Verden, hvor
Insekter — Ak, ja Sommerfuglen er borte, og med den min
Fromhed — eller Sværmeriets søde Vanvittighed, om man vil —
og jeg har ikke mere en Minut tilovers til uden Tvang at følge
den venlige favonbaarne Hilsen med ligesaa venlige Tanker.
Det er haardt; men jeg har sagt: uden Tvang." Den ustadige
Sol er tilskyet, og jeg er nu engang saa — idetmindste idag som
den skinner og sender mig Sommerfugle til.
Nok — der var en Sommerfugl . . virkelig en prægtig, en langt
prægtigere, og det ikke alene efter Åarstiden, end alle vore
Poesier i Forhold til Nationens saa vidt udskregne aandige
Tælegrøptilstand. Den var der; og hvad mener Msr., med Hen
syn til det vi have imellem os, om en Sommerfugl?
Bernhoft har engang poetiseret, da han endnu var uskyldig
i Paradiset paa Fossum; og det kan man kalde hans Sommer-
fugletid, om ikke for andet, saa for det forgjængelige ved hans
æsthetiske Glimmer. Eller krøb han da, saa var han dog Larve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
