Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 197
turde vel af og til faa høre Haanskrattet" af en mere ufor
dækt Foragt end hidtil, og Bemærkningen: Der er ta mig
Djævflen en Stockholmsfarare!" Det maa dog genere, om ikke
Alle, saa dog Nogle.
[Til tanken om at Norges Lykkesøgere" heller vilde færdes til Kri
stiania end til Stockholm", bemerker Wergeland:]
Man fortæller dog om bergensiske Stockholmsfarere, at de
ogsaa have betjent sig af det kraftige Argument, at de havde
gjennemreist Tverlinien af Skandinavien". Om Lykken i Kri
stiania gjør man sig ikke store Begreber. Man drømmer ikke
om noget Lykkenstempel der.
[Aftonbladet sier: Giv Norge et Hof med sin Allah og sin Omnipotens",
som W. udtrykker sig." Wergeland sier om Omnipotens":]
Skal være Profet" Pag. 13.
[Aftonbladet hevder at da vilde lykkesøkerne ikke gaae ud af Landet."
Wergeland legger til:]
Skaden er kun, at de komme tilbage, og det som nedenfor
beskrives.
[Aftonbladet omtaler den bekjendte Udpibningshistorie paa Kristiania
Theater den 4de Novbr. 1827." Dette avsnitt blir gjengitt her med Wergelands
noter til: Denne Piben var ogsaa en Følge af paa den Tid allerede existe
rende Forhold, men Regjeringen og dens publicistiske Organer1 skyede in
gen Anstrængelse forat hæve den til en Aarsag, som ganske rigtigt ikke
blev uden stor Virkning. Det Efterspil af Politikommissioner og af Under
danighed skjælvende Avisopsatser2 som Regjeringen da opførte, gav den
endnu unge 17de Mai Næring,3 og det var Regjeringens Evolutioner paa
Kristiania Torv 1829, som gjød den første Galde deri."*
1 Den norske Presse er i saa Henseende fri. Svensken Ewer
løf, af en mystisk Funktion hertillands, har derimod uomtvivlede
Fortjenester af Tingen.
2 Saalidet vi kunne negte, at vi ved flere Leiligheder savne
det mandige Sprog, som anstaar et norskt Kongeraad, og i hvor
bitter Erindring end Statsraad Vogts Indstilling i 17de Maisagen
1829 fortjener at opbevares, holde vi dog denne Beskyldning
imod Regjeringen for overdreven i sine Udtryk.
3,,En god Ting aldrig fik en Sol saa varm
som den, der gløder i en Stormands Harm."
* End Generalprokurør Falsens Optøjer mod Selskabet i Kri
stiania 1827 og Kundgjørelsen af 17de Mai 1828?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
