Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 219
fra at træde op, og tale imod Misbrug, der trykte ham og hans
Medborgere.
Odelsbonden Kristian Jensen Lofthuus, boende paa Pladsen
Lillesand i Kristiansands Stift, var Formanden for de Misfor
nøjede i Nedenæs, Bradsberg Amt og flere Egne, som i Aaret
1786 løftede Hovedet for at lette de svære Lænker, som nogle
geistlige og verdslige Embedsmænd ved vilkaarlige Paalæg sme
dede om deres Hals. Og sandelig hine Paalæg vare ikke übe
tydelige! De verdslige Embedsmænd, Foged og Sorenskriver
afpressede Almuen paa mange Maader Penge, deels ved vel
endog tifold at forhøje de dem ved Lovene tillagte Sportler —
Sorenskriverne i Særdeleshed ved at skrive alenlange Bogstaver
i bindstærke Skiftebreve, ved paa mange Maader at udvide hvad
de skrev for Almuen — deels ved at affordre Almuen Sportler
tvertimod Lovene, Sportler, som desværre! ved langvarig Mis
brug vare hævede — Geistligheden affordrede Almuen hvad der
i Begyndelsen kun havde været en frivillig Gave som lovlige
dem tillagte Rettigheder, og paalistede saaledes Almuen en Byrde
efter den anden. Og, da de ikke vare visse paa, at den verdslige
Arm altid vilde staae dem bi, misbrugte de endog Religionen
eller rettere dens Ceremonier til at opnaae deres Øjemed. De
nægtede Bonden Sakramentet, indtil han havde givet dem hvad
de fordrede; lad det endog være skeet for paa denne Maade
at aftvinge, hvad der med Rette skyldtes dem, saa var denne
Fremgangsmaade derfore ei mindre ulovlig, Religionens Lærere
mindre uværdig. Intet forbittrede Almuen mere end denne Op
førsel — ja skal jeg sige det, — det var denne Geistlighedens
Opførsel, som meest bidrog til at virke en Gjæring iblandt Al
muen, der virkelig paa nogle Steder nærmede sig til total Op
stand imod Øvrigheden. Kompagniecheferne udsuede ligeledes
deres Underhavende, og lod Kompagniets Mandskab skatte til
dem forat blive befriede fra at møde til de aarlig bestemte Exer
ceertider, og kom der engang en Ordre, og Kompagniet skulde
afgive en Karl til Livvagten, saa blev Kompagniets rige unge
Mandskab sat i Kontribution, og — den fattige Huusmands Søn
maatte omsider drage afsted. Hvad hine forøvede i det større,
det forøvede disses Haandtlangere, Sorenskrivernes Fuldmæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
