Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 231
SVERIGE
Statsborgeren 13. aug. 1837.
— Ingen Stad er rigere end Stockholm paa en vis Klasse af
Mennesker, som, uden just at drive paa de parisiske og lon
donske Industrikavalerers mere indbringende hemmelige Forret
ninger, dog forståa at leve ret godt enten som Haandlangere for
aristokratiske Interesser, som endnu ønske at holde Marken,
eller som behagelige Bordvenner, maitres de plaisir (Moro
magere) Sangere, Spotskiver og Anekdotkræmmere, ved Stor
mændenes Borde. Den sidste Metier er nu rigtignok ikke andet
end Snyltegjæsteri saa puurt man vil have det; men det føder
dog sin Mand, og de gamle Karle fra Gustavernes Tider ville
ikke savne disse Attributer til Aristokratiet. Askeløfen er en
saadan Karl, qvik, fuld af skjemtsomme Tvetydigheder, indøvet
i Bellmann, med en god Stemme, et altid smilende Ansigt og en
myg Ryg trods sin trinde Bug, hvori den fortræffeligste Appetit
uforstyrret opererer. Han er derfor velkommen; og han har
skaffet sig en Slags Ret dertil ved Hævd og Vane og ved at drive
sit lille Karamelblad svenske Minerva" ved Siden af denne
Næringsvei. Johanson i Dagligt Allehanda er en ligedan Leje
haandlanger, men hvor Askeløfen ovenpaa en Snes Pariserretter
vil smadske i Champagner, serveret i lis, er han fornøjet med
borgerlig Kaal og en Sup atpaa om Kaalen er feed. De traktere
igjen, som vi høre, og saaledes tro de idetmindste selv at be
sidde nog honnor for att vara tilråckligt bra karar enddå såsom
verlden er. Og de tåge endog vedbørligt Hensyn til sine Vel
ynderes Smag. Johanson koger sin Kaal opigjen og opigjen paa
Stockholmsfareren, dens Forfatter og hvad han kalder norrske
Sakerne"; Askeløfen serverer det samme med yderligere Til
sats af gammeldags Svenskhed paa sin Asjet af en Avis. Begge
ere netop nu ude igjen — de Utrættelige; thi Maven vil have
sin Ret. De have opdaget en Publicist i Norge, som ikke deler
de flere andres, dem selv vistnok uvitterlige, Forseelse, ved
umaadelige Berømmelser over Fædrelandets Stilling og Til
stand, Sløvgjørelse af Folkets Selvfølelse og Tilhyllelse af dets
nationale Krav og sande Stilling, at berede dets Undergang.
De taale ikke, at Nogen modererer sig i at lovprise Unionen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
