Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 253
den almindelige negligeerte Bytonc hvad kirkelige Sager an
gaaer — har den nu atter fra Hs. Velærværdigheds Side re
produceret sig i Menigheden. Det forhen kolde er bleven
koldere, og det afskyeligt klamtkoldt, Sneglegemytkoldt, og
Ufølsomheden for det Hellige har faaet een Hud til. Men hvor
ledes kan dette gaae til? Hs. Velærværdighed mangler ikke
Salvelse, prædiker ikke saa ilde og messer fortrinligt, og endda
synes Menighedens Andagt ligesom at ostes og surnes i Hjer
terne, Det kommer af denne klamme, amfibieagtige Kulde,
som er ejendommelig for H. V. ikke fordi den paa nogen Maade
viser sig i det Ydre, som har nok af Livsvarme, og Sundhed,
men den forstaaes ved en übegribelig sympathisk Korrespondenz
at klæbe uadskillelig ved hans Gemyt. En tænker under de
bevægeligste Steder: Ei, Fatter, vil Du ogsaa ophøje Dig til en
af Kirkens Pillarer?" En Anden: Hvormange Østers har Du
tillivs?" En Tredie: Hvormeget troer Du af hvad Du siger,
Far?" En Fjerde tænker, naar H. V. messer paa det aller-
smukkeste, paa den skinhellige Farisæer, som gik op til Høj
alteret; og en Femte spekulerer paa, om ikke Kirketjeneste,
Præke og Messe lod sig ligesaagodt forrette ved Maskiner,
hvoraf hver enkelt tog i paa sin Tid. Det er af personlige
Grunde og med Hensyn til sig selv, at Hs. Vhed paa ingen
Maade kan lide geistlige Taler med Liv og Glød; men kalder
dem ugrundige.
Hs. Vhed føler igjen Menighedens Kulde, og saaledes skulde
man troe den gjensidigen forøgedes og at Thermometeret be
standigt var i Synkende. En Menighed taaler meget og aldrig
mere end i saadanne Sager, fordi man saa halvt om halvt er
bleven vant til at troe, at saa skal nu engang være. Det bliver
ved det gamle Forhold, og naar en Fremmed spørger en god
Borger af den gamle Stok om hvorledes Præsten er, saa løber
han vistnok i Tankerne igjennem en Række Velærværdigheder
ligefra den Sidste, der efter Datids Brug latiniserte sit Navn
med et us" i Enden, men svarer dog: Aa brav!" Hs. Vhed
veed dette, og derfor er det kun i enkelte Øjeblikke stød- og
tilfældigviis at han føler, at alt dog ikke er som det burde være.
For Enkelte, der staae ham nærmere, søger H. V. da at re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
