Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 257
— For Kongsvingers Fæstning skal indtil videre reglementeres
2de faste Opsynsmænd, der af Kommandanten (for Tiden
Oberstl. Sissener) antages og saavidt muligt vælges blandt
længe- og veltjente Underofficerer. Disse have efter Komman
dantskabets Instrux at føre tilsyn med Fæstningen, dens Byg
ninger og Inventarium, Portens Aabning og Lukning, besørge
Sneskufningen o. s. v. og nyde derfor 15 Sk. daglig i Løn, frit
Qvarteer som Gifte i Fæstningens Bygninger, i Godtgjørelse for
Brænde og Lys 15 Spd. aarlig, hvorfor de erholde en vis egen
Mondur (graae Kjole med hvid Krave og Opslag og rund
Tressehat og Sabel med Gehæng).
— Vi have udsat, at berette noget om den irske Marquis af
Waterfords bedrøvelige Eventyr i Bergen, før paalidelig Under
retning hidkom om Sammenhaengen og Marqvisens Tilstand.
Denne fornemme og rige Adelsmand er, efter alt at dømme, en
af de irske Herremænd, som bringe sine stakkels Landsmænd,
Forpagterne paa de udstykkede Godser, til Fortvivlelse ved de
overhaands Afgivter, som de afpine dem ved sine Forvaltere, og
siden fortære i Udlandet. Hans Herligheds Maneer var nu at
gjøre det ved at streife Verden om, hvor Han fulgte det besyn
derlige Lune at søge at vinde et europæisk Navn som Spek
takelmager eller Skøjer. Og dette lykkedes ham. Paris og flere
andre fremmede Stæder vare ligesaavel som London Tumle
pladsen for hans Spilopper, der — efter Fortællinger om Vindu
indslagninger, Ægkastning paa Forbigaaende, naar Hs. Herlig
hed sprængte forbi i sin Kalesche og Folks Udflytning fra hans
Naboskab at dømme — synes at have været af en raa Karak
teer og forøvede, med ligesaameget af Aristokratens som af en
übændig Ungdommeligheds Overmod, bag Rangens og Rigdom
mens sikkre Beskyttelse. Hans Spilopper tabe saaledes meget
af sin overalt tvivlsomme Interesse, og selv den, ellers ikke i
Opfindelsen nye Streg, som man siger han skal have forøvet
med en irsk Sherif, som just skulde have med sit Grevskabs
Parlamentsvalg at bestille, nemlig at invitere ham ombord paa
sin Lystyacht og saa under et Champagnelag sætte Seil til og
føre ham nolens volens det lille Stykke Vej over til Norge —
ogsaa denne Lystighed vækker Mishag, da Toryens Ringeagt
Artikler og småstykker 111. 3. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
