Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Artikler og småstykker
lægge dens fattigere Medlemmer i Ens Lomme, lejede Haand
langeres Geskjeftighed, Spanderinger og mangfoldige andre af
disse Egennyttens og den lave Forfængeligheds Midler.
Hvor Menneskene dog ere godtroende og svage! og hvorofte
er dette ikke udraabt uden at de blive forsigtigere! En Mand,
der beslutter at beherske engang i Tiden en heel Deel af sine
Medborgeres Interesser, behøver kun en Tid at lade somom han
ganske forener sin med deres og somom han er deres mest høi
røstede Talsmand, og de skulle lidt efter lidt, først enkelte,
men siden i Masser, villigen underordne sig ham, samle sig til
ham som deres Repræsentant, Talsmand og Høvding, og selv
naar de mærke, hvorledes det egentlig har sig med ham, mangle
de Kraft til at skille sig fra ham, og lade det være nok med
det Meel, han engang har faaet paa sin Kage i deres Deigtrug.
Men der hører Forstand og Udholdenhed til at drive noget saa
dant igjennem, siger man? Aa ja, den Forstand, at lægge
Mærke til hiin Menneskenes Skrøbelighed, og den Udholdenhed,
aldrig at undlade at benytte den, og det ikke blot til at vinde
Anseelse imellem de Simplere, men ogsaa Rigdom paa deres
Bekostning, og saaledes ogsaa, baade ved denne og ved sin
Popularitet mellem hine, Anseelse imellem de Fornemme, hvor
ved han, istedetforat tabe i Indflydelse mellem sine gamle For
vante, faaer Anseelse af en mægtig Patron, af En, der virkelig
kan beskytte deres Interesse, af en Talsmand mellem dem og
Magthavende.
En saadan Pøbelkonge maa have fredelige Aar forat kunne
see sin Magt voxe. I en bevæget Tid skulde hans indre Ussel
hed vende af sig selv Indsiden ud, og Massen skulde opdage
hvor skjøre de Baand dog vare i sig selv, siden de ikke ere
moralske, som bandt den til ham. Mængden, hvis Patriotisme
er oprigtig, og som taalte i mange Aar, at han skrabede Meste
parten af Fortjenesten til sig, i den Tro, at han i paakommende
Tilfælde vilde være den Beredvilligste til Opoffrelsen, skulde
med Forbauselse see disse at udeblive, og at han fra Toppen af
sin sammenskrabede Dynge forblev uvirksom, kun lurende paa
hvad Kant den stærkeste Vind blæste fra. Og omsider, naar
Taalmodigheden forgik den, vilde den vel endog stikke Fingrene
ind i hans hullede Patriotisme og hale Løvehuden af Æslet, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
