Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 289
Samme Aften, som Bondeblodsugeren paa sin Tilbagereise fra
Kirken var strøgen forbi de hilsende Almuesfolk og forbi den
udkastede Huusmandsfamilie, som ikke turde vise sig for Kirke
folket, tilbragte han Aftenen hos Præsten ved en Polskpas
(som var det, Hs Velærværdighed, som saa Mange af sine Med
brødre i Herren, bedst forstod) . Det trak som sædvanligt udover
paa Morgensiden siden Hs. Vhd. var kommen i Skuddet med at
vinde, da det led udpaa.
Hvor seent Maanen staaer op inat." bemærkede Hs. Vhd.
idet han saae sin brave Sognemand vel i Kariolen. Godmorg
en! Godmorgen! Hr. Pastor! Tak for iaften!" Kariolkaxen
rullede afsted.
Men han havde rullet længe, og Maanen steg endda ikke op.
Og hvor skulde den komme fra? Det var jo i dybeste Næ. Men
den rødlige Glands steg højere og højere og udbredte sig videre
langs med Aasryggen.
Og netop nu hælder det mod en uendelig Skraaning, nu, da
en Tanke som Stikket af en enkelt Naal igjennem Hjernen
Ha Brunen! trav ud! opover! opover! naa bare Højden, at jeg
kan see! —"
Og Brunen travede opover som om Bakkerne vare Sletter og
Medhælde. Og fra Højden? Gudsdød, Skadevarme er det!"
Og nu gik det Bakke ned og op, og naar han var nede imellem
Bakkerne saaes de graarøde Skyer allerede at have overbølget
Zenith, og naar han var oppe paa Toppen et Segment af Hori
zonten guult flammende i et mod Siderne skarpt begrændset
Lys, mens tre Flammetinder reiste sig mod Højden.
Ha, Brunen! trav ud! Skulde det være Bordstablerne, Saugen
og Møllen! Ha, Brunen, trav ud! trav ud!"
Endnu er der en Højd, en lang uendelig Højd. Men Brunen
traver. Hiin Aasryg er naaet. Derifra kan Alt sees. Det er
Bordstablerne, Saugen og Møllen. Brunen studser ved det
skarpe Lys, men standser ikke. Det gaaer nedover med den,
saa Stenene fyge. En skraldende Latter lyder bag Gjærdet.
Der funkler det onde Øje fra idag af, og under Orrekjerréne,
hvis Blade skinne som Blod paa den Side, som vender mod
Branden, mens de ere natsorte paa den anden, slumre de smaa
Artikler og småstykker 111. 3. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
