Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 293
Tavlen til en Prydelse i Ens Stue. En Ørn, som svæver over
det Hele, betegner det patriotiske Mod og det politiske Skarp
syn, som gav Grundloven Tilværelsen. To mod oven vinkende
Engle og Rigsløven paa begge Sider af den i Pragtstiil udførte
Overskrift Kongeriget Norges Grundlov," antyde den moralske
og fysiske Kraft, som omværner den. Løverne have Blikket
henvendt mod Englene eller Genierne, betegnende Forbindelsen
imellem hine Kræfter, og hvorledes det er paa Impulsen af
Folkets moralske, paa deres Bydende, at dets fysiske skulle
sættes i Benævnelse. Norges Lykkestjerne spreder en gylden
Straaleglands over Titelen. Konstituenternes Navne ere ind
gravede paa to Mindesøiler, der begrændse Tableauet til Siderne
og ere prydede med Rigets Vaabenskjolde i bronzeret Guld
aftryk saavelsom med sex Konstituenters Portrætmedaillons.
Disse ere Jac. Aalls, Omsens, Fabricius’ (hvorfor?) C. M. Fal
sens, Sverdrups og Reins. Nedenunder det Hele findes Navnene
paa Iste ordentlige Storthings Medlemmer, som sluttede For
eningen.
— Stiftsprovst Munch har, som rimeligt var, fundet sig ge
neret ved den Offentlighed, hans Ansøgning fik om at slippe for
at erlægge sine 2*/2 Daler aarlig til Universitetet og ved de
mange Yttringer af Misbilligelse, den foranledigede. Han har i
Mbldt i en Erklæring, der langtfra kan være tilfredsstillende,
uagtet den synlige Planmæssighed, hvormed den er udarbeidet,
imidlertid, saa godt han kan, søgt at faae af sig Smudset — et
Epithet, som fra Arildsold er Smaaligheden tillagt. Det hedder
deri, at han ved sin velsignede Hidkomst har fundet, at Universi
tetet ikke længer behøver private Tilskud, og at han i et privat
velgjørende Øjemed har dyttet de tilbagetagne 2*/2 Daler i et
andet Hul. Dette Sidste kunne vi nu saameget mere lade staae
ved sit eget Værd og anbefale det til almindeligt Troende, som
det ikke er übekjendt, at Hr. Provsten, uagtet al sin Goddædig
hed, ikke har formaaet i nogen synlig Grad at lette Personers
Kaar, som have større Krav derpaa end hvilkensomhelst tredie
Mand. Men i sin Bemærkning om Universitetet har han Uret.
Thi naar er det tænkeligt, at en saadan Indretning ikke skulde
behøve ikke alene de Midler, det kan faae, men først og fremst
dem, det besidder? Der mangler meget ved Universitetet fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
