Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 317
Dens Vee har Helved vel, men Himlen ei dens Sødme.
Thi daler Englen ned,
som tørstig Fugl til Bækken, ned i et Hjertes Rødme,
at lædske sig derved.
Men da flye’r Satan til, og Englen fangen er,
. . det glimrer henad Bækken . .
det er ei Nymfeblommer, ei Bladefald fra Hækken,
men stakkels Engels Fjer.
Bedækk’t med denne Pragt, mens Satan staaer i Sivet,
gaaer denne Vellystflom, som driver hele Livet
og Skaberhjulets Tag.
Dog pladske Helgner der;
Platoner stirre til de glide ud med Foden,
og mellem andre Vrag
Platonens Pande slaae’s mod Lais’ens Bryst iqvag.
— Se der har atter jo en Engel sat sig ned,
at smage Jordens Lyst med sin Uskyldighed.
Var Glæden altfor kold, som du i Himlen nød,
da du har byttet den med Qvindens varme Skjød?
Du længes mod din Lyst, du længes; thi du smagte.
Dog du et Under er; thi du er lige reen,
dit Øje lige klart, dit Hjerte lige sagte,
som om din Sjel ei dråk, men kun dit Kjød og Been.
Indbild en Djævel ei hvad Engle neppe troe!
Siig ei du pletløs kan i Livets Lyst dig toe,
at du, som elsket har, endnu er reen og skjær
som Erlen, paa hvis Fjær,
de oljeskinnende, ei klæbe kan en Draabe,
at du, endskjøndt du baded
dig i det samme Vand, som sveed Alcidens Kaabe,
ei bærer mere Præg deraf end Rosenbladet
af Duggen, som det bar, men som en Vind bortstrøg.
Velan! jeg vil ei see den Dunkelhed, som fremmed
sig spreder i dit Blik, den hede Længslers Røg,
ei Sukkets Klang forståa, skjøndt grant jeg hvert fornemmed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
