Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 329
paa Rørdrummen, den hæslige Fugl, Lygtemandens Følgcsvend,
der skriger fordi Stormen har trillet et af dens Æg ud af Redet
og ned mod Pytten, hvor Snog og Padde lurer. Rørdrummen er
øm, saa styg og forhadt den er; den vil ikke miste eet af de
mange, som den har faaet forat give Liv og pleje. Ayanna er
øm; hun har ondt af Rørdrummen, den Hedens og Mosens For
bandede, der skriger som onde Aander, og hun tåger dens Æg
op, varmer det i sin Barm og ved sin Aande, og den vilde Fugl
flyer ikke, mens hun lægger det i Redet.
Uskyldige Mennesker, om de end ikke ere skyldløse, forstaae
altid Naturen; og Ayanna var, efter vor Mening, uskyldig,
skjøndt hun var det Skrækkeligste, Verden veed: en falden
Pige, en, som havde hengivet sig sin Trolovede i Gjenforenin
gens Øjeblik, og skjøndt hun nu, bedragen, bar en Be
dragers, en Djævels Barn under sit Hjerte. Selv den grusomste
eller helligste af alle Religioner, den mest farisæiske af alle
Sekter skulde dog ikke negte, at hun var god, saa god og øm
som nogensinde, som nogensinde et Menneske, og maaskee blø
dere end tilforn. Hun forstod Fuglen og Naturens rige Sprog
i dens vilde Ømhed. Hun vilde ikke mere døe; thi hun døde
ikke alene. Gud vil ikke, at jeg skal døe," var hendes fromme
Tanke i den mest dogmatiske Form, da hun ilede over Heden
forat flye og skjule sin Skam imellem Fremmede, i den store
By, hvor man ikke rødmer over det Beskjæmmende.
Endnu besad da Ayanna de Qvindehjertets Klenodier, som
selv ere kostbarere end Qvindens fysiske Uskyldighed, som
Mændenes egoistiske Forfængelighed har tillagt en kunstig
enorm Priis ved at sætte den ved Siden af Moderømheden og
Religiøsiteten. Disse ejede Ayanna, da hun kom til den store
By, hvor man ikke rødmer over det Beskjæmmende.
Ak, Ayanna, den samme Storm, som hvinede over dig paa
Heden, blæste din Lorenzo lykkeligt i Havnen, riig nok til at
kunne gjøre Hytten paa Stranden saa smuk, at han kunde føre
dig ind der, selv vakrere, mandigere, trofast og glødende af
Elskovsforhaabninger. Men de tre Matroner havde været der.
Lorenzo havde faaet nok. Han var forsvunden; Ingen vidste
hvorhen. I Sandet vare ingen Fodtrin, og Spor i Bølgerne ud
slettes snart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
