Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 347
Standspersonen
Forstødt ei; heller ei dig trukket til sig.
Thi hør om større Smerter ham bevæge.
(læser)
I Schweitz ved Rigis Fod en liden By
med Sekler hen i Fred og Lykke graaned,
en Biekube liig i Flittighed,
i Rigdom liig en irret, men fuldvægtig,
i Arvekiste nedlagt Albertsdaler.
Just dundred hundred Silkevæverstole,
just blinked tvende hundred Lja’er i Marken,
just røg til Middags hundred Skorsteenspiber,
just leged alle Byens større Børn
paa Torvet, mens ved Dørene de mindre
i Sandet bygged Huse op af Kjeppe,
og satte Dukker ind og gav dem Kringler.
—da drøned det . . vee! førend Drønet endte,
var Alt, var Mænd og Qvinder, By og Børaene
var dette skjønne Værk af Seklers Flid,
til hvilket Tiden smilte . . Alt begravet.
Kun hist og her en Skorsteenspibe syntes,
og dumpe Skrig med Røgen trængte frem.
Fra Rigis Top, der syntes i sin Høide
at hvile i Guds egen Haand, nedramled
en Steenlavin. Det Drøn, som vakte Byen
— saa iilsom skede det — hendrøned ogsaa
som Liigfærdsklokke over Byens Grav.
Du siger Intet? — Nu, det er dog klart,
at denne Flids og Uskylds By i Godtro
til Himlens vise Forsorg og til Bjergets
i Sekler prøvte Troskab, havde lagt sig
retsom i Lyet af en Almagtsstøtte.
Og det er klart, at denne Slynge
i Guds Haand, Uren, vilde ramlet
med samme Ligegyldighed udover
en Ørk, som over fromme By.
— Du siger Intet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
