Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Artikler og småstykker
/
Rettesnor for sin fremtidige Tillid, især efter et Valg som fore
staaende, hvortil det Kald, dens Fleerhed vilde afgive, ikke er
tvivlsomt. Denne fordrer upaatvivlelig ogsaa særdeles opmærk
somt Hensyn til Suppleantvalget dennegang, da der gaaer Rygte
om, at Een af de Forønskede nok turde frasige sig Valget, naar
det faldt paa ham. Første Suppleant bør altsaa ingenlunde være
en Prøveklud ligesaalidt som Nogen af upopulære Principer eller
som ikke i alle Henseender skulde værdigen kunne repræsentere
Hovedstaden.
[REPLIKK OM WERGELANDS ANONYME ARTIKKEL
I INTELLIGENSSEDDELEN]
Christiania Intelligentssedler 30. okt. 1838.
Da den beredvillige Indsender i Intelligentsseddelen for idag
har Ret i at jeg giver Avisskriveriet en god Dag maa saavel
Han som hans Herre Majoren" holde mig undskyldt, om jeg
tåger ham paa Ordet og altsaa ikke uleiliger mig videre med at
stille en impertinent Nysgjerrighed tilfreds.
29de October Henr. Wergeland
OM ANONYMITETSKRÆNKELSER
(Indsendt.)
Christiania Intelligentssedler 1. nov. 1838.
Allerede før det sidste skidne Exempel paa at krænke Ano
nymiteten, nemlig, som antydedes, Majorens" beredvillige Tje
ners lave Angreb paa navngiven Mand som formeentlig Forfatter
af en, af enhver patriotisksindet Borger vistnok underskreven,
Opsats, betræffende Valget af Valgmænd her i Hovedstaden,
havde foregaaende Presseforseelser af lignende Slags gjort sig
fortjent til Paatale. At Anonymiteten ikke respecteres, men
krænkes af enhver saaret Forfængelighed, er et Uvæsen, som
skader Pressens Anseelse og Frihed, ophæver Lysten til Med
delelse og frisindet Paatale og prostituerer os som et Folk, der
ikke har begreb om Trykkefrihed. Og det hænder oftere hos
Os end hvorsomhelst ellers, hvor man skjønner sig bedre paa
Pressens Fordringer, og udgjør et af de Træk, hvormed man kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
