Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 443
frodig og i Nedhælde, har den dog lagt sig uigjenkaldeligt; men
Sol og Vind virke dog ogsaa paa disse Masser. Rust og Meel
drøie vil man have opdaget som temmelig hyppig paa Bygget
og Hveden, hvor denne findes.
— Reisende kunne ikke noksom rose Mjøsdampbaaden saa
ledes som den ligger under Dækdrivning paa Mindebugten. Den
er ikke saa liden, som man maaskee troer, da den er 1% Fod
længer end Constitutionen," som dog i endnu betydeligere For
hold er bredere. Maskinmesterne, der skulle indsætte det fixe
og færdige Maskineri, ere endnu ikke komne af uforsvarlig Man
gel paa Remisse. 50 £ ere dog nu komne over. Det er en lidet
opbyggelig Tanke, at Landet ikke tæller En, som man tør an
betroe at sætte Maskineriet ind, saaledes som dette Stykke for
Stykke staaer der.
— Lektor Chemiæ, Hr. Thaulow, er i disse Dage kommen til
bage fra Eidsvold, hvor han har anstillet Analyser over Sund
hedsbrønden paa Gjæstgiveriet Eidsvoldbakken, der have ledet
til glimrende Resultater. Brønden giver nemlig i stærke For
hold Jern, Kulsyre, og Svovivandstofgas, saa den er en af de
saakaldte Suurbrønde. Den har ogsaa allerede i denne Brønd
og Badeindretningens første Sommer udviist de meest held
bringende Virkninger paa stærke hysteriske, hypochondriske og
krampagtige Tilfælde. Der kan ogsaa erholdes Bad af Brøn
dens Vand, ligesom ogsaa varme og kolde Douchebad i det
egentlige, noget fra Brøndhuset beliggende, Badehuus. Omegnen
er af henrivende Skjønhed, og Badelivet maa vinde i Behage
lighed, om Mjøsdampbaaden vil gaae derned. Dette siges dog
endnu at være problematisk af Frygt for drivende Tømmer
stokke — en Betænkelighed, som maa synes Enhver taabelig,
der kjender noget til de Besværligheder, Dampfarten er udsat
for paa andre Floder, hvor, som f. Ex. i Donauen, Strømlejet
hvert Øieblik forandrer sig. Mjøsbaaden, som man har hørt
nævnes Dale-Gudbrand, Halfdan Svarte o. s. v., har ellers endnu
ikke erholdt noget Navn, ikke engang ved Afløbningen af Sta
belen. Dale-Gudbrand-Navnet" falder deels ikke Hedemark
ingerne, af provinciel Iversyge, behageligt, deels har det stødt,
fordi gamle Gudbrand var en strid Hedning. Navnet maa beroe
paa et godt Indfald under Pokulationen, naar den første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
