Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Artikler og småstykker
— ..Sveriges sidste Kamp" hedder en i Sort med hvide Titel
bogstaver og Gothalejonvignet udstyret og indbunden Brochure
af Magister G. H. Mellin i Stockholm, som synes at have fundet
Publikum modtageligt for sig, siden 2det Oplag allerede gives.
Den gaaer ud paa at opflamme Patriotismen og navnligen Ryss
ehatet." Man seer deri Stockholm og Sverige indtages efter
en rasende Storm af Russerne; Datids unge svenske Konge
stupar" ligesom ogsaa Storfyrsten knuses af den fra Slotsvin
duerne nedskudte Gustav-Adolphsstaty. Norge, som skulde
anses forenadt" med Sverige var kun til liden stod," og saa
ledes herske da Russerne ved en Generalguvernør over Sverige,
medens de kun generes af en Guerillakrig i Skovegnene. Flere
Patrioter forene sig imidlertid om at befrie Landet; en Tollin
(en nu levende Mechanikus og Forfatterens Ven ligesom de
flere, som nævnes) opfinder i England nogle altødelæggende
Maskiner, som tilintetgjøre de russiske Fæstningsværker i Stock
holm, da endelig Oprøret bryder løs under Keiserens egen Nær
værelse paa hans Navndagsfest. Keiseren dræbes midt i sin
Leir paa Ladugaardsgårdet Natten efter Uddrivelsen af Stock
holm. En Carlén, Høvding for den dødindviede Skare, skyder
ham for Panden, da han ikke troer den Ordre ret til at indstille
Fiendtlighederne, som han aftvinger ham. Midtunder Reisnin
gen er en ung altid sortklædt Prinds, Søn af den stupade unga
kungen," kommen paa Scenen efter at have opholdt sig imellem
sine Skogstrofvare," og i Rigssalen bestiger han nu Thronen
efter at være bleven tiltalt af en gammel Bonde omtrent som
Oluf Skotkonung af Thorgny Lagmand. Som sagt, det Hele
aander et rasende Had imod Russerne, og gaaer kun ud paa
at opilde dette.
CHRISTIANIA, DEN 24DE SEPTBR.
Tønsbergs Merkur 28. sept. 1840.
Vore fleste Læsere ville af Hovedstadtidenderne være under
rettede om, at Høiesteret bibeholdt den barbariske Katnings
straf i 3 Dage for de bergensiske Matroser og fastsatte desfor
uden Straffen lige for Alle med 1 Aars Slaveri. De ville imid
lertid blive indstillede af Retten til Benaadning med 60 Dages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
