Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Artikler og småstykker
Kjøn imod, som det hedtc ønskede at indtræde i Selskabet af
28de December. Det Værste var, at de fleste saaledes Prosti
tuerede aldeles ikke havde fremsat noget Ønske herom. De
faldt saaledes bare igjennem paa Prøve.
SVENSK AVISPOLEMIK
Tønsbergs Merkur 8. okt. 1840.
Svenske og Normænd kjende, efter 26 Aars Forening, endnu
paafaldende lidet til hinandens gjensidige Forhold. Det er kun
uvist at sige paa hvis Side Übekjendtskabet er størst. Og dog
finder dette Sted ikke af Mangel paa gjensidig Interesse for
hinanden af de respektive Nationer, men fordi disse blive i
denne Henseende slet betjente af de Agenter, som det paaligger
at fremme den aandige Forbindelse og det gjensidige Bekjendt
skab imellem dem, uden at derfor nogen Amalgamation kan
befrygtes at ville avancere et eneste Skridt. Disse uvirksomme
Personer ere DHrr. Boghandlere og Journalister i begge Lande,
idet de Første hverken fremme nogen gjensidig Boghandel og
Literaturvexel og de Sidste yderst sparsomt meddele Etterret
ninger fra det andet Unionsrige uden netop de tørre Rigsdags
eller Storthingsforhandlinger. Men af hvad Nytte for vor egen
parlamentariske Veltalenhed vilde f. Ex. ikke Leveringen af en
Anckarsvårdsk, Petréesk eller Janssonsk Tale kunne være? og
hvor interessant ikke Sammenligningen mellem disse og nogle
bekjendte av vore egne Storthingstaleres Udgydelser. Ikke en
gang Bonden Bengt Gudmundssons mærkelige Addresse til Kon
gen, hvori Misnøjet med de aftaklede ministerielle Raadgivere
og Regjeringssystemet aabent skulde tilkjendegives, har man
seet i noget norskt Blad, uagtet det ikke mangler paa dem, der
omtrent maa være deran som Manden, der havde to Maal Jord
at tilsaae og kun 19 Ærter i Saaløben.
Et Fænomen i Naboriget, som fortjener vor Opmærksomhed,
er den Overlegenhed i Talent, som dets Bladredaktioner lægge
for Dagen. Især udmærker Aftonbladet imellem Hovedstadens
og Østgøthakorrespondenten sig imellem Provindsstædernes
Tidender, den første redigeret af den listige L. Joh. Hjerta, den
sidste af den vittige Palmær og Ridderstad. Aftonbladet regje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
