Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker482
ikke indlade sig. Han har nu indlevcrct en original national
Vaudeville. Et nationalt Drama Maristuen", hvis Versifikation
og øvrige Egenskaber skal røbe en øvet Digter (man gjetter paa
vor Maurits Hansen) har den ikke kunnet antage for Bekost
ningernes og Jydemaalets Skyld hos Skuespillerpersonalet. Aar
sagen til Theatrets knappe Omstændigheder ligger især i Lo
ranges Salon. Og nu søger desforuden Konditor Caspary om
Tilladelse til at holde Salon paa Isen.
PRÆLIMINARIER TIL EN MOTION PAA NÆSTE
STORTHING AF INDGRIBENDE VIGTIGHED
Morgenbladet 4. jan. 1841.
Undertegnede beslutter sig til at forelægge Almeenheden
følgende Skrivelse:
Til Kommissionen for det almindelige Under
viisningsvæsens Reform!
For den ærede Kommissions oplyste og erfarne Medlemmer
vil det være overflødigt at bemærke, at en Mængde udmærkede
Anlæg forblive uopdagede, übenyttede, tabte for sig selv, for
Staten og Menneskeheden, i Almuens Masse. Af de mere for
muende Stænders Ungdom, saaledes som denne iflæng sendes
gjennem de højere Underviisningsværker ind paa Embedsbanen,
maa Staten søge sin Repræsentation rekruteret. Ofte med lidet
Held nok. Fordringerne mangle ikke, Ulykkerne inden eget Bryst
over at være skuffet og utjenliggjort i en falsk Retning af Kaste
opdragelsen udeblive heller ikke hos Mange, og dog er det
Synd at sige, at Staten altid i de Lykkeligere har faaet noget
Udmærket. Saa burde det dog være, mens der dog er en Masse
at tåge af, hvori Skaberen ligesaavel som over hiin mindre Frak
tion af et Folk har nedsaaet Aandens Lys, og da i forholdsviis
rigere Maal. Havet er ikke maalløsere og bundløsere end den
Masse af aandig Kraft, et Folk besidder; hver Generation er en
ny Udstrømning deraf. Men hvad sees af Havet? De toppende
Bølger, Overfladens skummende Leeg. Mere træder heller ikke
iøinefaldende frem af hint Lyshav end Tinderne af Samfundets
glindsende Overflade, et übetydeligt Skum af det Hele, mens
Dybets herlige Vover aldrig væltes op derover i Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
