Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 531
20,000, ikke kunne erhverve dem disse imod den øvrige, over
100,000 Individer stærke, kristne Befolknings Vilje.
Anonymens Frygt for, at Hamborgs Brand skulde lade alle
denne Byes Skakkerjøder strømme til Norge, er en Taabelig
hed, som taber sig i Mængden af de fornuftløse Paastande,
som, paa faa Undtagelser nær (f. Ex. Bemærkningerne om de
portugisiske Jøders juridiske Forhold til Norge) udgjøre hans
Opsats. En saadan tør man vel sige, den er, at Kjøbmændene,
som Inds. kalder de i Spørgsmaalets Afgjørelse Interes
serede", maa ansees for de kompetenteste til at dømme i Sagen.
Fra denne Side er der jo endogsaa bleven anført som Mod
grund, at Jøderne lade sig nøie med lav Profit, og Naiviteten
i denne Argumentation lader sig ialfald ikke negte. Forøvrigt
forholder det sig ikke saa ganske rigtigt med den Paastand, at
alle Landets Børskommitteers Betænkninger gaae ud paa at
fraraade Grundlovens Forandring". Fra Drammen har man
nemlig en, hvori den ene Halvdeel af Kommitteen tilraader
den, med Anførsel af en Mængde materielle Grunde, som have
langt større Sandsynlighed, end det evige Skræmmebilled af
en Sværm Skakkerjøder, der skulde kaste sig over Landet og
sprænge dets Detajlhandlere i Luften. Mellem Formodninger
turde man vel ogsaa antage den, at navnlig Kristianssand vilde
have godt af, om nogle driftige og formuende Jøder nedsatte
sig der. Det har Beliggenheden for sig til at konkurrere med
Gothenborg, og Tilsætningen af et saadant Element vilde ikke
fjerne det fra dette Maal.
Men, jeg gjentager det, i denne Sag indtage de materielle
Motiver kun en underordnet Rang imod de moralske. Med
oprørende Kulde omtaler Indsenderen disse; Storthinget vil
ikke undlade at give dem sin rette Plads i de Diskussioner
over Sagen, som skulle bestemme dets egen i de Forsamlin
gers, som have Indflydelse paa Menneskehedens Vee og Vel og
som regulere dens historiske Fremskridt.
Den 2den Juni 1842. Henr. Wergeland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
