Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artikler og småstykker 585
[EFTERSKRIFT TIL ET AVERTISSEMENT OM
S. O. WOLFFS SKRIFT OM UTVANDRING]
Morgenbladet 31. mai 1844.
Der er neppe skrevet noget Hensigtsmæssigere til at standse
Udvandringslysten, hvorfor fædrelandssindede Medborgere, som
skulde ville udbrede dette Skrift i de anstukne Egne, gjøres op
mærksomme paa den billige Priis, hvorfor det erholdes.
KORRESPONDENCE. CHRISTIANIA, 31 TE MAI
Lillehammers Tilskuer 7. juni 1844.
Den samme kolde Nordenblæst, som blandede sin Bitterhed
i 17de Maibægrene paa den høitliggende Kongsgaardsbakke,
holder ved endnu næsten daglig til stor Skade for Vegetationen
paa Marken. Følgerne vise sig allerede hist og her i den for
kuede Engbund.
— Den Idee med Korporationsfaner vandt almindeligt Bifald
den 17de Mai. Man har nu noget at holde sig til, som altid vil
bringe Folk paa Benene og tillige paabyde Orden. Flere af
Fanerne, som ikke bleve ganske færdige, skulle ogsaa til næste
Aar yderligere dekoreres. Possementmagerne vare iblandt andet
ikke forsynede med Guldkvaster, som flere af Korporationerne
dog ønskede at have haft.
— Vore Skibe ere endnu ikke komne tilbage fra første Ud
reise. Flere af dem kjæmpe rimeligviis paa Hjemfarten med
hine stadige Nordvinde.
— I Kirkegaden have to unge Kjøbmænd aabnet et Non plus
ultra af elegant Luxusboutik. Vor stakkels Industri og vor stak
kels Selvstændighed! Men naar skal endelig et andet Told
system begynde, som gaar ud paa at beskatte den forarbeidede
Luxus og at fremme Indførselen af raa Produkter. Arbeids
lønnen blev dog i Landet, og Saamange behøvede ikke at vende
sine Øine til Amerika, drevne til Fortvivlelse af vort juridiske
Utøi, som suger Marv og Kraft af Landet. En energisk For
andring af Toldsystemet i den Retning, vilde snart bringe Bom
ulds- og Klæde- ja Silke-Manufakturer iveiret, og Normanden
vilde idetmindste kunne klæde sig med sine Hænders Gjernin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
