Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Artikler og småstykker
mændene, som vi vide, hvorfor de ogsaa saa sjeldent give sig
af dermed.
Men hvilke Spekulationer? Vore dyre offentlige Laanecasser,
den endnu übluere private Pengehjælp (indtil 80 pCt. pro Anno)
indbyder Capitalister til at lade sine Penge komme Folk tilgode
til lavere Procenter; og dette vil dog vel ingen Skade være.
Mangt et Stykke Land, mangen norsk Myr, hvis Opdyrkelse
ikke kan bære mere end henved det Halve af de sædvanlige
Renter og Afdrag, som fordres, vil da maaskee komme under
Hævd. Mærker den mosaiske Capitalist, at han, formedelst de
lave Procenter paa hans nærværende Opholdssted og de høie i
Norge, kan staae sig ved der at gaae en Middelvei, saa kommer
han; og velkommen bør han være.
Men endnu et Par Spekulationer, som rimeligviis ville falde
Jøder ind. 1) at benytte vore herlige Vandfaldes nu tildeels
spildte Kræfter — ofte midtinde i Byerne — til allehaande
Fabriker; 2) at faae Fiskerierne drevne med vedbørlig Penge
magt; og 3} kanskee at faae nogle Bjergværker op igjen. Ved
alt Dette vil dog Folk leve med dem og ved dem. Eller hvorfor
skulde oplyste Jøder, der i ingen Dannelsens Henseende kunne
skilles hverken fra Hr. Baron von Grøditzberg eller DHrr. Eng
lændere i Alten, ikke opføre sig ligesaa vel som Disse, især de
Sidste, til det Lands Bedste, hvor de bruge sine Penge?
Nei, Jødefrygten er for stor. Den tænker blot paa de forag
tede, og derfor foragtelig blevne, Jøder i Nordtydsklands Stæ
der; men den kaster aldrig Øinene paa de Lande, hvori de nyde
Frihed. Der er Jøden overalt et ganske andet Menneske o: han
skiller sig ikke fra Nationen uden ved sin Tro, og den er man
oplyst nok til at lade ham beholde for sig selv. Betræffende de
Underviisningsbøger, hvorefter denne læres i begge Lande, da
kan Nedskriveren forøvrigt forsikkre, at de bruge en saa for
træffelig, ja nydelig forfattet Bibelhistorie, at af vore kun
Herslebs kan maale sig med den, og en Lærebog, der svarer til
vor Forklaring i alt andet end i dennes Dunkelhed og tvære
Stiil, og i Pligtlæren saaledes affattet, at vore egne Børn gjerne
kunde bruge den. At deres Bibelhistorie standser med det gamle
Testamente og altsaa ikke omhandler vor Religionsstifter, følger
af deres Tro paa en kommende Messias. Men Denne tænke de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
