Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
tryk paa de andre levende Skabninger. Man kunde ogsaa
lægge hertil: i naturlig Tilstand alle Sandser (Syn, Hørelse,
Følelse, Smag, Lugt) skarpe og i jevnt Forhold; thi om et
andet Dyr har et Par Sandser udmærket skarpe, saa plejer
det dog at mangle paa de andre.
Maa vi nu i blot legemlig Henseende i det Hele kalde Men
nesket en udmærket Skabning, finde vi dog snart Grund til at
kalde Mennesket den fortrinligste af alle os bekjendte Skabninger,
naar vi vende Blikket i vort Indre. Vi opdage der en Forening
af Kræfter, kjendelige alene ved deres Virkninger, som vi ikke
kunne finde hos nogen anden Jordens Skabning. Det at vi
mærke at vi gjøre os klare Forestillinger om hvad der indvirker
paa Sandserne (vide, nævne hvad det er), og at vi kunne handle
efter disse Forestillinger, hvorimod vi see Dyrene kun bevægede
som Machiner, gjør os først opmærksomme paa os Selv. Evne
til at gjøre sig Forestillinger kalde vi Fornuft, Evne til at handle
efter Forestillinger kalde vi fri Villie. Begge disse Kræfters
Forening i Selvbevidsthed kalde vi Sjel, Aand. Selvbevidsthed
er ligesom Aandens Hjerte.
Ved Samvittighedens Uddannelse, den tredie Hovedevne i
Sjelen, nemlig Evnen til at skjelne med Tilfredshed eller For
trydelse mellem Godt og Ondt, forhøje og klarne vi vor Selv
bevidsthed, altsaa forædle vor Aand. Fornuft eller i det Hele
Forestillingskraft indbefatter Evnen til at føle, tænke, erkjende,
slutte, dømme, lære, erindre, indbilde sig.
Fri Villie kan ogsaa siges at være Evne til at begjære og af
skye, til at vælge og forskyde efter Forestillinger med eller mod
Tilbøjelighed, med eller mod Samvittighedsfølelsen. Hvis den
gjør dette Sidste, kalde vi Handlingen sædelig, moralsk; og vi
kalde den ogsaa god og rigtig, hvis Andres Samvittighed maa
bifalde den. Efter dette Begreb om Menneskets Sjel vide vi nu
at Legemet, den er forenet med, kun kan være det som under
ordnet, som Redskab.
Mennesket er altsaa et sammensat Væsen : en usynlig Sjel i et
synligt Legeme: aandige Kræfter forenede med legemlige.
Hiin Legemets Indretning svarer ogsaa til en saa udmærket Hen
sigt. At det er forenet med et fornuftigt Væsen afhjælper fuldkom
men de Mangler det kunde synes at have. Legemets Værgeløshed
er nemlig Aarsag i at Opfindsomhed og Klogskab udvikler sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
