Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
som oftere var forskyldt, og ofte mod deres bedre Vidende,
altsaa aldeles forskyldt. I Samvittigheden have vi Domsbogen.
Selverkjendelsen læser i den med Hukommelsens Øje. Den
hvalte Grav er det sorte Bind.
Kundskaberne i Verdens Ting maa ogsaa komme dem, som
erhvervede dem, hisset tilgode, og disse erholde da Forspring
for de andre Sjele ; men Evne til at erhverve sig Viden vil vorde
lige for Alle. Kun Færdigheden iat benytte den vil deri gjøre
Forskjel. Samvittigheden og Færdighed i at benytte lige Evner til
Kundskab kunne vi da fornuftigviis antage som Forskjellen
imellem os i den brede Verden. — Kan du nu hade din Fiende ?
foragte Den, du lader trælle for dig uden at sørge for at han
faaer Anledning til at lære Noget? eller Den, hvem det er en plat
Umulighed at faae et ordentlig Begreb i sit Hoved ? Nei ! men den
der er modvillig og ligegyldig, den, der med Leilighed til at for
bedre sin Sjel, tænker paa intet Andet end at pleje sin Bug og
fodre sin Pung.
Af 7de, Bde og 9de: Det Guddommelige kan vel fordunkles i
os men ikke udslukkes. Fornuften kan sløves, Villien fordærves,
Samvittigheden fordrejes. Vi vide , at Samvittigheden strax i
det andet Liv erholder sin fulde Styrke og ved Selverkjendelsen
sin Rigtighed (ja paa Dødslejet allerede viser den sig) at For
nuften gjenerholder sin fulde Evne til Uddannelse, at den er
kjender, hvad der kan være forsømt i dette Liv, at den erholder
Nok at øve sig paa. Villien maa ogsaa beholde sin Frihed; thi
ellers forbliver Sjelen ikke som Sjel. Vi maae altsaa kunne
handle aldeles frit hisset; men den klare Selverkjendelse, Kund
skaben om hvad der tjener til vort sande Vel o: fremmer os mod
Fuldkommenhedens Maal, maa ledsage enhver Handling, belyse
enhver Tilbøjelighed i vort Indre. Derfor ville Handlingerne være
saameget rettere i hiin Verden, og derfor kalde vi denne den
bedre; vi erfare her, at vi ikke øjeblikkelig kunne undertvinge
en Tilbøjelighed, fordrive en Tanke, som vi maa fordømme; vi
vide at den, der først stjal nødtvungen, siden gjør det med
Lyst, ja, om han ei gjør det stedse med Haanden, dog næsten
stedse pønser paa Saadant og sysselsætter sig med slige Tanker
med Velbehag ; ligeledes, at den Vellystige tilsidst fremtvinger sine
Drifter og gaaer bestandig svanger med Tanker, der fødes af
hans smudsige Tilbøjelighed. Disse ville stedse endog naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
