- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 1 : 1829-1834 /
26

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
alle. Er os Leilighed berøvet til at vise vor gode Villie, saa
tabe vi dog Intet i sædeligt Værd, i Guds Naade.
Kjøds Spægelse, Selvpiinsler, Ofre og andet deslige fjerner
os altsaa derifra; thi hisset ville vi overtydes om at saadant er
Daarskab, tvertimod Guds Vilje, der saavel har skrevet sine
Fordringer i den legemlige som i den aandelige Verden.
Af 10de og Ilte: Det følger af Menneskets baade sandselige
og aandelige Natur, at det ikke er saa godt og fuldkomment,
som det indseer at det kunde og burde være. Der er en Strid
i dets Væsen, hvilken dog ikke i sig selv er ond, thi deraf ud
gaaer vor Aand som Sejerherre eller og som Betvunget. Den
kaldes Kjødets Strid mod Aanden. Uvidenhed er en Forræder
i denne Strid mod Aanden, og da fremgaaer Kjødet (Sandselig
heden) i Sejer som den falske Egennytte, der fremføder For
brydelserne. At foragte og hade sit Legeme, fordi det kan friste
var at foragte Guds Gjerning. De Tilbøjeligheder, som nærmest
komme fra Kjødet ere ikke i sig selv onde, men farlige fordi
de ere stærke, heftige og behagelige, og kunne, naar vor For
nuft ikke strax veed at tøile dem og benytte dem til ædlere
Formaal, underkue vor hele Aandsstyrke. Kjødet eller de sand
selige Tilbøjeligheder, deres Forgjængelighed bevidste, byder:
stræber efter Lyksalighed i dette Liv. Aanden, sin Evighed
bevidst, byder: stræb efter Lyksalighed i det tilkommende Liv.
Begge have Ret efter hver deres Natur. I begge Sætnin
gers Forening ligger da Guds Villie, thi han skabte og forenede
inderligen Sjel og Legeme. Men da Aanden er vor vigtigste
Deel, maa det hedde: tænk ved dine Handlinger nærmest paa
din Sjel." Dette er det samme som at henvise til Samvittighedens
Domstol, og, handle vi efter Samvittighed, saa ere vi brødefrie.
Men vi ere kortsynede, og Samvittigheden af Naturen ikkun en
Følelse, altsaa dunkel. Den maa uddannes med Indsigten. Alt
saa er der endnu en højere Grundsætning og Anviisning til
vore Pligter, nemlig denne: lær at kjende din Bestemmelse, og
hav den nærmest for Øie ved din Handling." Men vor Bestem
melse er jo netop det samme som Guds vor Skabers Hensigt
og Villie med vor Tilværelse. Altsaa bliver vor Grundsætning d :
en Sandhed, som vi antage som Regel for alle vore Handlinger,
for vort hele Liv, som Grundlov for vort Væsen : lær at kjende
Guds Villie og stedse at handle efter denne" o: stræb efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free