Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen I. 55
muntring nu selv at arbeide sig videre frem i Kundskab. Det
er denne Opmuntring, vi her gjentage, som I lytte til. Vi ere
voxne, vi maae selv række vore Arme til.
Man har ventet Alt i Henseende til Almuen, af Religionen.
Sandelig, den gjør vel det Bedste, men ikke Alt. Den danner
vore Hjerter, vore Sæder ; den giver vore Hoveder den vigtigste
Kundskab: den om Gud, og anden dyrebar Viden; men endda
bliver der Rum i vore Hjerner tilovers for den verdslige Viden ;
ja Religionen opliver vor Stræben efter denne ved Udødelig
heds-Haabet. Skulle I nu ingen anden Kundskab faae i Eders
hele Liv, I Mænd og Qvinder, end den Religions-Underviisning,
I fik som Børn, saa forbleve I, Eders hele Liv igjennem, i Sjels-
Henseende ikkun Børn, ikkun Umyndige! Hører her, hvad en
Hædersmand, der redeligen arbeidede for Eder, henfarne Biskop,
Doctor Hansen i Christianssands Stift, har sagt for denne vor Sag:
Kundskab er for den menneskelige Sjel, hvad en sund og
nærsom Spise er for Legemet. Men den, som fra Ungdommen
ikke er vant til en vis Slags Føde, vil ofte finde den modbydelig.
Ved derimod efterhaanden at nyde den, vil den blive ham den
meest velsmagende og kjæreste Ret. Almuen har, for største
Delen betragtet, ikke faaet Smag paa nyttige Kundskaber; dens
Følelse for det Ædle og Skjønne ligger ien dødlig Dvale. I
vore Lærebøger findes ingen Vaaben mod Overtro og Fordomme,
idetmindste ere de der ikke anførte som beskuelige af Naturens
Virkninger, de ere ikke hentede af Tingenes Gang eller af de
daglige Erfaringer. Almuen maa altsaa ledes til flere Kundskabers
Kilder; da vil dens Tørst efter disse alt mere forøges, og anden
Vei vil dog ingen Fornuftig ansee som mulig til Lyksalighed."
Ere ikke disse den høiærværdige Geistliges Ord gode, og de
samme som Apostelens: Brødre! vorder ikke Børn i Forstand;
men vorder Børn i Ondskab! I Forstand derimod vorder fuld
voxne!"
Glemmer En end Midlet til at uddanne sig og erhverve sig
Kundskaber: det at læse — foragter En at lære det, maa han
dog i denne sin kjære Sløvhed indsee, at han fik fornuftige
Evner, alene for at de skulde dyrkes og anvendes. Har han da
ikke en Synd paa sin Samvittighed? jo, en stor Synd imod Gud,
hvis Godhed han skulde hædre ved at ære og benytte hans for
trinligste Gave; imod sig Selv, som han skulde fuldkommengjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
