Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen 11. 69
det hele Lands Vel", skal betyde det Samme. Hiin seer i Staten
kun Opfødersken, Denne Tugtersken, som man maae hevne sig
paa ved List eller Vold. Men den Retsindige, den kloge Arbei
dende, ja ham er dette Begreb af Stat, dette Navn paa hans
egen Stat det elskeligste han hører, ligesom Friheden og den
christelige Broderkjærlighed aande deri, hvorimod Stat," hvor
hiint Begreb ikke kan passe, hvor Voldherredømme, eller (som
oftest det Samme) Eneherredømme, Kaster, Enerettigheder og
andre Menneskehedens værste Plager herske, hvor Ingen tør virke
frit for det Heles Bedste, ofte er et iiskoldt, forhadt Begreb.
Et Samfund for Norges Vel? — o herligste Navn paa det
norske Folk, skulde du bedrage vore Hjerter med Tilsagnet, at
de drage deres Styrke af lykkelige Dale, nu mens Forfængelig
hedens Flitter blinder vore Øine, mens Armodens og Mismodets
Klager døve vore Øren?
0 Medborgere, huser en saadan Jammer hist og her, da frem
kalder dens Sang eller Suk de Godes Kraft, da er netop Tiden
til at begynde, da fremkalder Denne de gode Dage. Se, Vi ville
døbe hverandre! ja, stærke i Haabet, opløfte Vi vore Hænder
over Alfolket og døbe det med hiint dets herligste Navn; og
Hver, der ikke drager sit Hoved og sin Haand tilbage, frasvær
ger sig den urene Egennytte og Dovenskab og Dumhed, men
tilsværger sig klog Vindskibelighed , Tarvelighed, Lærvillighed,
Frihedssind.
Hør! Tonen af dette Folkets sande Navn gaaer igjennem
den dygtige norske Søemands Fartøis Kjølvands-brusen, igjennem
den flinke Kjøbmands Bods Murmlen, hans Vægts Knirken, igjen
nem Bjergmandens og Skovmandens Øxslag og Saugens Hviin,
igjennem Landmandens Plovs Skjæren, som igjennem Embeds
mandens Pens sagte Hvisplen. Men vort Øre, aabnet engang
for hiint Navns sande Tone og Betydning, hører denne ikke i
Brusenen efter Smuglerens eller Avarie-kaperens Fartøi, i den
Kjøbmands-Bods Murmlen, hvor Forfængeligheden finder Næring
eller hvor forbudte Varer sælges eller udsendes, i Dens Øxslag
eller Mineer-hamren, der driver sin Grube eller Skov paa Rdv,
i den dovne Bondes søvnige Ploug-skjæren, eller i Dens, der
ligeledes, saa at sige, driver sin Jord paa Rov, eller i den Em
bedsmands Pennehvisplen, der befatter sig med noget Pligtstri
digt. Nei! thi i Disses, som i Hines Virken og hele Liv finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
