Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
somme, og ofte af største Fordeel for det hele Sogn, naar dets Be
boere blot fandt det værd at lægge Hoveder og Hænder sammen.
Nei, skal hele Bygden fare vel, i Raad og Daad staae da Hver
sin Næste bi! men dette skeer kun i et indrettet Samfund, et
Saadant, som vi nævnede ovenover: et Selskab for Bygdens Vel,
et Sogneselskab.
Se, her ere vore Hænder! Vi knytte dette Samfund for vort
Sogns Vel, og det skal vorde et værdigt Lem af det store Fæd
renelandssamfund. Andre hædre og fremhjælpe vor Dont som
Statens vigtigste; men mon Vi Selv ikke skulle være de Første
til at hædre den med Norges Frelse-dyder : Klogskab, Tarvelig
hed, Vindskibelighed? og til at fremhjælpe den, naar vi føre den
saaledes som om Alles Velfærd beroede derpaa, som om alle
stode rundt vor Ager, vor Strand, for at lære hvorledes Jordens
fornuftige Skabning veed, paa den fornuftigste Maade af Jor
den paa Jorden at samle Sig og Sine baade Føde og Fryd?
O Lykkelige Norges Aand, kraftige Almeenaand, du standse
ikke din Flugt igjennem Norges Dale, før du har opløftet alle de
Godes Hjerter med dig — da kalde det hele Folk, hvem Gud
odlede Land og Hav fra Lindesnæs, fjernt bag hvilket Egen
suser i sin Fylde, og til Nordcap, hvor Multerne krybe til Stran
den, forfulgte af Sneen, da kalde det sig kun eet, eet Samfund
for Norges Vel! Held os! Almeenaanden, Fædrenelandsaanden
foer igjennem vor Dal, og dens Vingeslag var vore aabnede Øine,
dens Fremflugt vore Hjerters Slag, da vi toge hverandre i Haan
den, og bandt den til os i vor Kjæde. Hvilket Liv i vort Fæd
reneland (og Vi deeltage deri, fremskynde det) naar Bonden og
Fiskeren bliver en lagttager, prøver de gamle Erfaringer og nye
Lærdomme, naar Huusmoderen styrer en Fabrik i sin Stue, naar
Dal og Fjeld beredes til at nære den tiltagende Befolkning, naar
Kræfterne til at ernære jevnt over det hele Land tiltage med
denne, der sikkrer, naar Vi, dens Foralder, opdrage den efter vort
gode Mønster til de samme Dyder, men til endnu større Ind
sigter, vort kjære Fædreneland en stedse forøget Blomstren,
Styrke og Lykke! — O Norge være velsignet! velsignet! Men
Himlen velsigner det kun igjennem dets Borgere : Disses af en Al
meenaand foreenede Kræfter mægte at gjøre Underværker til dets
Frelse. Det skee! Det skee!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
