Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen 111. 105
thekerne; dog bør dertil især tages den, som voxer paa tørre
Steder. Findes ellers især ved Bække.
(Roden trevlet. Stenglen 3—43—4 Fod høi, glat, stribet. Blad
stilkene uldhaarede. Kronerne rødhvide).
Balsamine, Spring 8., Springfrøe, Leagræs — (V, 1).
Berberis, — (VI, 1).
Af Bærsaften, der er kjølende og modstaaende Forraadnelse,
laves godt Feberdrikke, tjenligt ogsaa i Guulsot og Skjørbug.
Den gjør Citroner undværlige. Veden og Roden guulfarvende.
Bruges til at farve Saffian. Læder bliver grønt, naar det indigo
farves, efterat være farvet guult med Berberis. Guultfarver
alunbeitset Tøi, og gjør det olivengrønt, naar det er beitset med
Jernvictriol. Basten af Busken og Roden ogsaa guultfarvende.
Betonie, Læge B. — (XIV, 1).
Afførende. Tilligemed Hestehov- Lavendel- vild Timian- vild
Rosmarin- og Øjentrøst-blade giver den en Tobak, der er god
mod Hovedpine, Flyvegigt, Flodd, Sliimsygdomme, Øiensvaghed
og overflødige Vædsker.
(Kronerne mørkrøde, haarede, i Ax)
Birk, Bjørk — (XXI, 4).
Sevjen, hvoraf kan laves Vim samt 01 alene ved at koges
med Humle, Sirup og Sukker er, naar den drikkes indtil den
affører, orm- urin- steen-drivende, samt, som blodrensende, god
at drikke i Hudsygdomme. The af spæde, hastigtørrede Blade
bruges imod Gigt. Som Afkog ogsaa brugt imod Fnat; som
Omslag imod vattersotige Hævelser. Mange have ogsaa forjaget
den flyvende Gigt ved at lade sig tildække med de spæde Blade,
hvorved de ere komme ien Sved. Birkeolie smøres paa Såar
og 2—lo2—10 Draaber med en Æggeblomme indtages mod Rosen.
Saften, som ved Ilden tyter af raa Bjerk smøres varm paa Tør
værk. Kulstøvet gives Faar mod Spolorme, og betager raa
dent Vand dets Lugt og Smag. Bladene (bør da afplukkes før
St. Hans-tid) give , kogte med Alun og Kridt, guult ; ligeledes
den indvendige, tykkere Bark, der dog især er tjenlig til at
garve Huder og Fiskegarn, som ogsaa farves røde med Barken
og Hasselaskelud. Malet kan den ogsaa tjene til Føde for Faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
