Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.158
der har 4 Maaner; men vor Jord har kun een Maane, som
12gange bevæger sig om Jorden, medens denne eengang bevæger
sig om Solen. Efter denne Maanens Bevægelse have vi vor
Tidsafdeling : Maaned, ja ogsaa vor Tidsafdeling : Uge; thi efter
som Maanen oplyses af Solen, viser den sig af- og tiltagende,
og naar den indtil Halvparten har taget til eller af, saa kalde
vi hiint det første, dette det sidste Qvarteer eller Maaneskifte,
og imellem hver af disse er 7 Dage.
Da Fixstjernerne ere Sole, som vor Sol, ja Mange endog større
end denne, saa slutte vi, at ogsaa Planeter med Maaner eller
Drabanter bevæge sig om hver af disse ; saamange Planeter som
bevæge sig om een Sol kalde vi tilsammen et Solsystem. Vort
Solsystem have vi opdaget, ved Kikkerter eller Fjernrør, at be
staae af 11 Planeter og 18 Maaner.
Maanen synes kun saa stor, fordi den er os nærmest af alle
Stjerner. Den er 50gange mindre end Jorden og 50,000 Mile
fjernet fra den. Naar Maanen træder imellem Solen og Jorden,
saa skjuler den en Deel af Solen for os, og dette kalde vi en
Solformørkelse. Men træder Jorden imellem Solen og Maanen,
saa kaster den en Skygge paa Maanen, og det kalde vi en
Maaneformørkelse.
Foruden Fixstjerner og Planeter gives der endnu et tredie
Slags Himmellegemer, som, fordi de have som oftest et langt
Skimmer, ligesom en Lyshale, efter sig, kaldes Halestjerner eller
Cometer. Deres Baner ere ikke saa bestemte som de andre
Stjerners, men de kunne dog beregnes d. e. Menneskene kunne
sige, naar de skulle vise sig.
Himmelrummet og Stjernerne kaldes tilsammen Verden; derfor
kaldes ogsaa Stjernerne Verdenslegemer.
Den Videnskab som beskjæftiger sig med at beregne Verdens
legemernes Plads, Stilling, Størrelse, Bevægelse og Afstand, ifra
hverandre i Himmelrummet, kalde vi Astronomie eller Stjerne
kundskab. Astronomien har lært os, at vi ikke skulle indbilde
os at Himmellegemerne have nogen overnaturlig Virkning paa
os, eller at de have nogen anden Virkning paa vor Jord end
en blot naturlig eller, hvilket betyder det Samme, physisk; d. e.
at Solen fremvirker Jordens Varme og Frugtbarhed til sine
Tider, at Maanens Tiltrækningskraft virker Ebbe, og Flod, eller
det store Havs regelmæssige Af- og Tiltagen, at Sol og Maane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
