Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
man dem, af hvilke alle Legemer, som vi kjende, ere sammen
satte. Saadanne Elementer ere Jord, Vand, Luft, Varme, Lys.
Naar man betragter Naturlegemerne ihenseende til deres Op
rind, Væxt og Form, faar man Anledning til at inddele dem i to
Hoveddele: organiserte og uorganiserte Legemer, d. e. Legemer
med og uden Redskaber eller Lemmer. De organiserte Legemer
ere altid frembragte af andre Naturlegemer af samme Art og Skik
kelse, de voxe indvendig fra ved at bringe fremmede Dele ind i
deres Legeme og gjøre dem eens med deres eget Legeme, hvorfor
de, imedens de have en hensigtsmæssig Legemsbygning, hvorved
de blive istand til at forplante sig eller frembringe nye Legemer af
samme Art, tåge Næring til sig og voxe. De uorganiserte Legemer
fremkomme ved Deles Sammensætning, Forbindelse med hverandre
og Opløsning i hverandre efter faste naturlige (physiske) Regler.
Deres Bygning er meget simplere end de organiserte Legemers,
De organiserte Legemer dele sig i to Naturriger, nemlig
1) Dyreriget, der indbefatter Dyrene eller organiserte Legemer
med Fornemmelse; og 2) Planteriget, der indbefatter alle de or
ganiserte Legemer uden Fornemmelse, der voxe op af Jorden.
Et Legeme har Fornemmelse, naar det af sig selv kan bevæge
sig. Enkelte Planter (f. Ex. Balsamine) hvis Dele vi see at be
væge sig ved Berørelse, have dog ingen Fornemmelse, da den
ei af sig selv, men kun ved Berørelse yttrer Bevægelse.
De uorganiserte Legemer danne det tredie Naturrige eller
Mineralriget, der indbefatter alle Jord- og Steen-arter.
Forat kunne overskue Skabningens Mangfoldighed, lægger man
Mærke til visse Ligheder og Uligheder for at kunne ordne dem
i visse Glasser, Slægter og Arter. Dyrene dele vi saaledes først
efter Blodet i tvende Hovedafdelinger ; nemlig i Dyr med rødt
Blod og Dyr med hvidt Blod. Blodet af de rødblodige Dyr er
enten varmt eller koldt. Dyr med varmt, rødt Blod føde enten
levende Unger og give dem Die ved deres Bryster, indtil de
selv kunne føde sig, og disse kalde vi Pattedyr; eller de lægge
Æg, hvori Ungerne først uddannes ved Varmen, og disse kalde
vi Fugle. Dyr med koldt, rødt Blod drage Aande enten ved
Lunger, og disse kaldes Amphibier, hvilke kunne leve baade paa
Land og i Vand; eller ved Gjeller; og disse kalde vi Fiske.
Dyrene med hvidt Blod have enten virkelige Fødder, og da
idetmindste sex, hvilke Dyr vi kalde Indsecter, eller de have ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
