Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IV. 165
Menneskets Legeme nøie forbundne usynlige, men sig selv be
vidste Væsen, som vi kalde Menneskets fornuftige Sjel, der be
staaer af en inderlig Forbindelse imellem flere evigen udviklelige
Evner. Ettertanken og Opfindsomheden vare da de første af
disse, som vaktes af Smerte, Frygt og Nød, da det ikke var saa
let for Mennesket at finde de for det tjenligste Næringsmidler
over hele Jorden, som for Dyrene, hvis Arter ikke udbredede
sig udenfor de Himmelegne, der vare dem de bedste, og hvor
tillige deres særegne Næringsmidler fandtes i Overflod, hvilke
de ved stærkere Naturdrifter end Menneskets lededes til at
finde og bruge. Ettertanke og Opfindsomhed lærte da det nøgne
Menneske at klæde sig og bruge Vaaninger, det værgeløse Men
neske at væbne sig, det hungrige Menneske at dyrke Jorden,
opelske Qvæg, jage, fiske og høste, vælge de sunde Nærings
midler. Men den følede Nød og den Erfaring, at Flere udrette
mere end Een, og, at Livet stedse kunde indrettes beqvemmere,
bragte Menneskene snart i Samfund sammen ; og da Samfundene
bleve større og Menneskene lærte, at Mennesket kun i Selskab
kan uddanne sig, saa indrettedes disse Samfund ved Love or
dentligen til Stater.
Mennesker, som i Samfund uddanne deres Færdighed og Evner,
kalde vi cultiverede, hvorimod de Mennesker, der ikke have
knyttet ordentlige Samfund indbyrdes, til fælleds Uddannelse,
Sikkerhed og Beqvemmelighed, kaldes vilde. Europas Nationer
ere de meest cultiverede, hvilke og i andre Verdensdele, især
i Amerika have indrettet ordentlige Stater. I Asien gives ogsaa
ordentligen indrettede Stater og altsaa cultiverede Folkeslag;
men mange Nationer i denne Verdensdeel ligesom endmere i
Afrika, Amerika og Australien ere kun at henregne til Vilde.
Verdenshistorien lærer os hvorledes Staterne ere fremkomne,
have uddannet sig og Menneskene med dem igjennem Tiderne,
Men følge vi den igjennem Oldtid, Middelalder, og Nutid, igjennem
Verdensdelene og de enkelte Lande, saa bliver dog dens Hoved
lærdom bestandig: cultiverede Mennesker ere ikke altid derfor^
gode Mennesker; men Mennesket maa, forat være som han bør
være, være baade god og cultiveret, d. e. han maa uddanne sin
Tænkemaade ligesaavelsom sine Forstandsevner. Og Historien
lærer, at kun da, naar et Folk i det Hele har denne sande Ud
dannelse (Cultur), fører dette et lykkeligt Liv paa Jorden; da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
