Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen IV. 175
hun bad dem lægge Mærkc til, naar de saae et Baal blusse i
Præstegaarden, hvilket hun, under Paaskud af at det var forat
varme Folkene, havde faaet Tilladelse til at anlægge af den
fiendtlige Oberst. Normændene kom under Anførsel og Veiled
ning i den mørke Nat af den tappre Thor Hovland, fangede
Obersten, nedsloge et stort Antal, og adsplittede ganske det
fiendtlige Corps.
Vor gamle Folkekrønike Snorro Sturlesøn leverer os Mønstere
nok, ja i Mængde, paa denne Nationens Frelsedyd i Faren ; men
faa kunne dog sættes ved Siden af Olvar Bondes. I Kong Harald
Gilles Tid blev Staden Konghella overrumplet af hedenske Sø
røvere og behandlede paa Sørøverviis. Medens disse røvede,
myrdede, skjændte og brændte i Byen sådde nogle Bønder
sammen i muntert Lag nær derved. Rygtet om hvad der imidler
tid foregik i Byen kom til dem, Forfærdelse udbredte sig, de
Fleste vilde flye. Men Olvår sprang frem midti denne Forvirring,
satte Hjelmen paa Hovedet, svang sin Øxe og raabte: I gjæve
Mænd! kommer! lader os hjælpe Bymændene. Ikke sømmer det
sig nu at gjæste Ølkanden, men Fienden. Vi maae dræbe Hed
ningerne og redde vort Fædreland". Ingen havde Lyst til at
følge ham i Faren; Alle raadede ham derfra, — Ha, vil Ingen
følge — blev han ved — jeg vil dog fare alene, og skal jeg vel
sende en eller to forud, før jeg falder!" og i samme Øieblik
foer han ud og ilede til Byen. Otte Fiender angrebe ham, men
Olvar tabte ikke Modet; Nogle nedhug han paastedet, de Andre
jog han ud i en Myr, hvor han endnu nedslog To af dem. Men
her fandt hans Venner ham, da de vare ilede efter ham, fast
siddende, saaret og afmægtig. De bragte ham hjem og sørgede
for hans Helbredelse.
Ja Verdenshistorien lærer os, at Kjærligheden til Fædrelandet
er Grunden til al Dyd, Styrke og Lyksalighed i det borgerlige
Liv ; ved den have smaae Stater hævet sig til Hæder og Lykke ;
men ikke saasnart aftog den hos et Folk, førend dette igjen sank
tilbage, blev Voldherskeres, Erobreres Rov, et Folk af Trælle,
ulykkelige som foragtede. Men Den alene elsker sit Fædreland,
der tænker, vaager og arbeider til Nytte i den Kreds, hvor han
er sat, der altsaa stræber ved Oplysning og Uddannelse og vorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
