Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.178
viinslærken imod Solen, fare mit Øie forbi, paa min Vandring
igjennem Dalene? Javist, da er Ønsket værd. Men hvormeget
til at opfylde det ville ikke velindrettede Sognesamfund, belivede
af en kraftig Fælleds-aand, en sand Communeaand, med gode
Bogsamlinger i deres Midte, samt enkelte udmærkede Mønstre
kunne udrette? Lader os haabe! Thi hvorledes skulde kjær
Norriges Frihed og Velfærd ligge sikkert gjemt under Granene
og de sorte Furuer, dersom ikke mandhaftige, redelige Hjerter,
som Hakons, ogsaa sloge under disse, dersom ikke klare Blik
funklede derunder, hvor Klenodierne ligge? Mænd maae der
paa Ågeren, ikke Daarer eller Gjenfærd af dem, der engang
syslede her! Qvinder med Sjel og Haand, ikke levende Plag og
flagrende Pjalter. Drenge, der forstaae sig paa Bog og Kniv,
ikke paa Elskov, Kort og Nattesvir! Smaabørn paa Gulv med
Brød i Haand, saa man endnu derinde troer sig paa Ager og
Eng! Tanker, ikke Drømme, i Templet! Tale, Sang, og Daad i
Husene; ikke Sorger og Klager! Saa var det hos Håkon, og
saa maa det være! Da høre Ingen i Granernes Susen, hvor
under Gud har forundet den forfulgte Frihed et Ly, efter megen
Omflakken over Øe og Land, den angstfulde Moders Suk og
halve Skrig, forat de skulle røve hende dette af den Høieste
betroede Klenod; men tvertimod høre da Enhver deri den væl
dige Ørns vellystfulde Murren over sit sikre Rede!
Og nu, bør jeg ikke blande dette Haabs Fryd i min Sorg, nu
jeg sidder paa Hakons Gravhøi? 0, jeg har endnu dertil i min
Sorg den Glæde, at nu jeg tør rose dig i dit Nærvær; ja i dit
Nærvær; — thi derom er jeg forvisset nu. Den, du hædrede
med dit Venskab, sidder paa din Gravhøi, ved Foden af din
Bauta, hvor din Søn, den mandige Einar, ristede simpelt, men
sandt og i eet Ord, din Fortjeneste:
Støvet af Håkon Ivarsen Almelie.
Han var en Normand."
Se, jeg kom, haabende at træffe dig i din hyggelige Kreds,
forat bringe dig den Samling af Grundsætninger og Leveregler,
du havde indhøstet af vise Mænds Skrifter og overladt til min
Pens frie Behandling, idet du ogsaa bad mig at tilføie hvad min
unge Hjerne selv kunde udklække, samt de Steder af mine øvrige
Skrifter, der kunde forstaaes og have, som belærende og tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
