Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Almuen V. 269
108.
Himlens, Helvedes Grændseskjel
staaer i Menneskets Hjerte.
Af Verden Mange Viisdom lærte ;
men Sandhed ikkun af sig Selv,
109.
Hist i de store Pauluner
en Sandhedsrøst, som knuser,
af Sjelens Dyb frembruser.
— Den er Dommedags Tordenslags Basuner
110.
Skinhellige danne vor Munkeorden.
Men Himlen smigres ikke ved at håane Jorden.
111.
Lasten elsker sit eget lænkekrandste Billed: Trældom.
112.
Anger er det sorte Grændsekors imod
Haabets Enge, der vandes af Fredens stille Flod.
113.
0 Jord, din Lod er Salighed!
Thi Naaden skinner ikke paa et Helved ned.
Din fagreste Glands, o Jord, er Rødmen af
de frelste Menneskers Taksmiil rundtom Jesu Grav.
114.
Først naar du troer, at Frihed er dit Væsens Hu,
at Kjødet er din Træl,
ei Kjødets Du,
frigjøres du o Menneskesjel.
Men Frihed hærdes maa! da svulmer Kraft i Viljen,
saa ingen Lænker mere passe til den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
