Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
127.
Før Himlen sand i Mulden Du kan naae,
du ydmyg, stolte Aand, tilbage maa
til Barnets Himmel vandre — ak hvor liden!
en Roses Hvælv dens Rum, et Smiil er Tiden!
Dog, liden som den er, den har et Uskylds Øje,
en Sol, som speider sandest dog det Høje!
128.
Hvor stort er Mennesket! — Hvad Høihed gaaer det til,
naar her en Himmel folder sig sammen i dets Vil?
129.
Sand Iver for det Gode snart sig tænder,
men langsomt brænder.
Thi den er Støvets Billed af den Iver,
der med en Helligaand Alhimlen evigen beliver.
130.
Ei kommen er den Tid, da du kan kalde
det Ros, at roses udaf Alle.
131.
Hvis du din Kjærlighed i Gjerningen vil tee:
saa stræb at vinde Indsigt! Thi Kjærlighed maa see.
Da faaer den tusind Øine, ja tusind Hænder til;
da næsten saalangt i Verden naaer den som den vil.
132.
Vi stønne stødt opad med Nød,
for Hvilen stedse finde meer og altid mere sød.
133.
Sku ei en Dyd i Rigmands henslængte Gave!
Et Smiil af Englen maa den tørre Handling have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
