Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
hiin Viden, der gjennemlysnede selve Templerne. Folk, der ikke
ere værdige at løse hine sande Stores Skoremme, driste sig til
at håane deres Minde, forskrækkede over de Statsomvæltninger,
som deres Undersøgelser i Philosophien og Religionen havde til
følge; ja de Mildeste betragte dem omtrent som Mølleren
Drengen, der blot ved at trække i en Lem for Løiers Skyld,
faaer hele Værket igang med dets bragende Hjul, og nu, angest
over Duren, løber derfra. Nei! af synderlige reenaandelige
Fremskridt maa Tidsalderen ikke bryste sig formeget, om endog
alle dens mystiske Viismænd, Præster og Skribenter med een
Mund skulde ville paastaae det. Den har antaget en ganske
anden Retning, nemlig til den blot i Livet nyttige Viden. Ligesom
den Tidsaand, vi samstille vor med, isærdeleshed gjorde al Videns
Kjerne : Religion og Sædelære — den eneste Viden, som har en
ligefrem Indvirkning paa Staten — til Gjenstand for sit Skarpsind,
og nedhalede den, fra at svæve i Rum, der vare ophøiede over
al menneskelig Ettertanke, og derfor indtoges kun af Drømme
taager, til den menneskelige Hjerne: saaledes see vi vor Tids
alder ligegyldig igjen lade Religionen stige tilveirs, Sædelæren
synke i Gravene til de ærværdige Fædre, men nedlede saa at
sige al Viden fra Hjernen til Haanden. Alleslags økonomiske
og mekaniske Videnskaber, de statistiske, de mystiske og Krigs
videnskaberne (da Krigen er bragt i System og gjort til Nærings
vei) staae sig herved særdeles godt. Imidlertid er det dog alt,
at Nytten af de førstnævnte Kunst-Videnskabers Fremskridt kan
bære Tabet, som den sidste forvolder. Thi hvormange Hænder
røver ikke netop Krigsvidenskabens stigende Fuldkommenhed
fra nyttigere Aands- og Legemserhverv? hvormange Armeer op
stiller den ikke, for at skræmme Freden bort? hvormange durch
lauchtige Luner lader den ikke virkeliggjøre sig? hvormange
brogede Narrekjortler og Kronliberier lader den ikke Folke
slagene iføre sig? hvormange Projecter tvinger den ikke de
svedende Nationer til at bringe istand? hvormeget Guld for
vandler den ikke til Steen, hvormange Sved og Taaredraaber til
Cement, for at faae sine Fæstninger istand? Dog nok herom!
vi ville lade disse ligge, i det Haab, at Efterverdenen vil blive
ligesaa vanmægtig til at holde dem istand, som vor Tidsalder til
at bygge og vedligeholde de Mindesmærker om 12te og 13de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
