Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEINRICH HEINES INDLEDNING
TIL
KAHLDORF OM ADEL, I BREVE TIL GREVE M. AF MOLTKE
(NttRNBERG 1831.)
(Oversat.)
Den galliske Hane har allerede galet anden Gang, og ogsaa
i Tydskland bliver det Dag. Til afsides Klostere, Slotte, Hanse
stæder og deslige Middelalderens sidste Smuthuller flygte de
hæslige Skygger og Spøgelser — Solstraalerne glimte; vi gnide
Øinene ; det hulde Lys indtrænger sig i vore Hjerter ; det vaagne
Liv ombruser os ; vi forbauses, vi spørge hverandre : hvad gjorde
vi i den forgangne Nat?
Nu ja, vi drømte paa vor tydske Viis, d. e.: vi filosoferede;
— vel ikke over de Anliggender der nærmest angik os eller over
de nærmeste Tildragelser; men vi filosoferede over Tingenes
Realitet i og for sig, over Tingenes sidste Grunde og over lig
nende metafysiske og transscendentale Drømmerier, under hvilke
dog vore vestlige Naboers Mordspektakler af og til ret dygtigen
forstyrrede os, ja bleve ret fortrædelige, da franske Flintekugler
ikke sjelden gjennempebe vore filosofiske Systemer og bortsopede
hele Hurver deraf.
Sælsomt er det, at vore Naboers Daadliv hiinsides Rhinen
alligevel havde et eget Valgslægtskab" med vore filosofiske
Drømme i det rolige Tydskland. Man sammenligne kun den
franske Revolutions Historie med den tydske Filosofies, og man
skulde troe, at Franskmændene, hvem saamange virkelige Ar
beider paalaae, hvorved de maatte forblive aldeles vaagne, havde
anmodet os Tydske om imidlertid at sove og drømme for dem,
og at vore tydske Filosofie intet Andet er, end den franske
Revolutions Drøm. Saaledes paadroge vi os Bruddet med det
Bestaaende og Henflyttelsen i Tankens Rige, ligesom Fransk
mændene deres inden Samfundets Grændser; omkring „den rene
Fornufts Kritik" samlede sig vore filosophiske Jakobinere, der
lode Intet gjælde, uden det, som holdt Stand for hiin Kritik;
Kant var vor Robespierre. Efterpaa kom Fichte, denne Filoso
fiens Napoleon, med sit Jeg", sin høieste Kjærlighed og høieste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
