Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Glands om deres sidste Dage og flere Navne skulle klæbe sig
til dette i Malmet.
De skulle henvandre. Da staaer Krohgsstøtten og Vi igjen.
De skulle hvile i sine Dale under de høje Almagtsminder med
Krandse af Furuskoge, med Skyslørene, de ludende Bræskjolde
og hvorpaa Ørnen sidder i Midsommernatten, skinnende i Solen,
mens Jorden er mørk, rolig med samslagne Vinger liig Knappen
paa en Urne — og Sambygdingerne skulle sige: her hviler en
Krohg — hans fædrelandske Nidkiærhed var som Elven, der
dyb og mørk og rivende blinker forbi hans Steen — hans
Borgersind reent og høit som denne blaa Egg deroppe over
Skogen, over Bræen, over Skyerne. Eller de skulle hvile her
rundtom som Schultz da hans Lyn slog opad igjen, og Krohgs
mindet skal være som en Støtte over dem Alle, der færdedes
som Han. Da staaer den og Vi igjen. Da er Norges Velfærd
paa vore Skuldre, dets Ære i vor Mund, vore Hænder dets
Støtter. Fædrene skulle gjøre Fyldest; Os paaligge endnu Plig
terne mod Fædrenelandet. Derfor reiste Fædrene Os Krohgs
mindet, at det endnu igjennem et Liv skulde vise os disse Pligter
og Fædrenelandets Krav : at det ogsaa skulde være Os et Pligt
minde, en Pagtens Støtte for Norges Hæder og Held, overantvortet
fra Slægt til Slægt, fremragende mellem Slægterne til Minde om
den Æt, der bar Gjenfødelsens første Byrder, et Sindbilled hel
ligt i sig selv, stedse helliget ved Daad hvortil det opmuntrer.
Os skal Colonnen staae med sin Krands et Maal for vor lid;
og denne Ærgjerrighed skal være rosværdig og stærk og tilladt
at bruges af vort Ædlere som en Foss til at drive nyttige
Værker ved.
Vi skulle danne os en Christian Krohg i vort Indre, et Høi
billed af en norsk Borger, og aarlig denne dyrebare Dag skulle
Vi jevnføre os selv dermed, og maale de Støtter, vor Samvittig
hed reiser sig i sit Indre tilslørede undtagen for den Alseende,
med dem, der kneiser for Krohg i Hjerterne højere end denne. —
Vi skulle, naar vi see dette Minde, foragte denne Lære, at et
Folk aldrig er retfærdigt, aldrig paaskjønner. Vi skulle lære at
derifra alene kommer den sandeste og højeste Ære som Jorden
kan give: at ingen Stjerne kan ligne sig i Hæder med det mindste
gyldne Træk i dette Borgerens Navn, som et Folk skrev, intet
Baand med et Blad i denne Krands, som et Folk gav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
