Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE TIL
MENNESKELIGHEDEN I MENNESKEHEDEN
AF VESLE-BRUNEN
UDGIVET AF HANS VEN HENRIK WERGELAND
Mennesker, særligen I Mænd, Jordens Herrer! Den Tid er,
da alle Undertrykte reise sig paatalende sine Rettigheder. Ja
selv Qvinderne gjøre det — Disse der hidtil kun agtedes for
Mellemled, hvor skjønt flettede de end kunne være, imellem
Eder, Mænd, og os Dyr, eders «stumme Brødre i Støvet", som
En af vore faae Venner iblandt vore høje Beslægtede har ud
trykt sig. Men reise Qvinderne sig, som man skriver fra Paris
og Newyork, da maae Vi følge efter. Hører derfor; — men
befrygter intet Oprør! Vi erkjende eders Herredom, saameget
heller som I selv ere Slaver under forskjelligartede Aag. Vi be
klage os kun over uretfærdige Lidelser, der vanære Eder og gjøre
vor Tilværelse ulykkelig imod Dens Villie der skabte os Alle af
samme Leer.
Det lader til, at I kræve Pligter af de ophøiede Aander, af
de vældige Verdensmagter. Kunne da ikke Vi kræve Pligter af
Eder, som I kræve dem af hine og af os? Eller hvi tale I om
en Aands Majestæt og lynende Skarpsind, der er formørket nok
til ikke at finde, at det anstod Eder bedre, af egen Godhed at
indrømme os, at vi have Pligter at kræve af Eder eller maaskee
blot I at indrømme os? I forlange, at Mørkets Engle ikke skulle
forfærde eder ved sine Aabenbarelser. I kræve det af Guds
Godhed, af disse Magters egen Barmhjertighed ; ja, bedragende
eder selv, føre I Beviser for Umuligheden heraf med skrattende
Læber men darrende Hjerte. Nu — hvi lade I da saamange
Djævle aabenbare sig for Os? De fremtrine af eders Midte med
hadske, gridske Øine, Snarer, Stigremme, Svøber, Knive, blodige
Hænder. I, der ikke tør gjentage under en Hyld eller en ras
lende Aasp paa Kirkegaarden hine Beviser for Djævlenes Ikke
tilvær, som I sammensatte eller digtede i et muntert Lysthuus
— I Solskins-Filosofer, men Maaneskins-Daarer, Morgen-Helte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>