Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Vesle-Brunen. 349
bliver en Krokodil, og æder de Faderløse — da raabe I: ikke
ganske saa! kun Jærv- og Gaupe-Graadighed ere vi vante til.
Dog disse Dyrs Ondskab og Grusomhed afskyes af Os, og Ibis
storken suser over Krokodilens Rede, og Huggormen vrider sig
i Heirens Neb, og Elefanten hører Tigrens Ribbe knage under
sig. Men I? Ha, I pryde eders Tigre med de brandgule Baand,
Naturen nægtede dem — I spænde Huggorme til Strænge i
Harperne — I fange en blodig Parder imellem Eder, der søn
derrev det glade Folk midtunder en Fest, og sneg sig (som
Schakalen i Gravene) ind i Sorgens Bopæl for at myrde, og
udrev den Ulykkelige fra Lænkerne til Døden: I fange den, og
lade den gaae . . I fange den atter efter en Blodbedrift, paa
friske Gjerninger — og lade den gaae kun med Tabet af nogle
Håar — I give Alcidefødderne Sporer af Skorpioner — I op
løfte Øglerne, og da de mangle Svandsen, give I dem snirklede
Nøgler og spettede Sløifer — Krokodilen tør sole sig i Krone
straalerne — og uendset
tør sig under Frihedstræ
en verrinsk Hyæne
gnave Mennesker i Læ
af dets Lauregrene! —
Lader derfor vore Afskums Laster være, naar I ikke engang
ville tilegne eder disses faae Dyder. Jeg gjentager, vi finde os
ikke smigrede ved eders Nedladenhed. Den udsletter ikke,
den forstærker kun Eders Uret. Heller ikke bruge I medrette
flere af vore Navne som Skjeldsord. Mig synes, at der ere
Egennavne imellem Eder, der ere vel saa udtryksfulde som Æsel,
Stud, Sviin.
Men Erindringen om hiin verrinske Hyæne minder mig om,
at jeg ikke, som Han, bør undlade i en Proces at fremkomme
med Kjendsgjerningerne. Det er ogsaa de tørre Kjendsgjerninger
I fordre, I prosaiske Mennesker, der tillukke Fantasien fordi
den har formeget at bestille med Hjertet. I skulle fåa dem;
men der vil haarde Beviser til hvor Dommeren er den An
klagede og frelse Mand, mens Anklageren er Ufrelse, og som
kun benytter en — ikke tilstaaet — men selvtagen, skjøndt Alle
af Naturen indrømmet, Ret til at klage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
