Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.352
og Ægtesengen. Den tænder jo sin Fakkel i samme Lue som
Hymen sin. Rænkerne sprede jo sine Net, Forfølgelsen og Chi
canen hænger jo sine Angler ved Ynglingens Fod, og fæster sine
Tvekroge i det unge Haabs Vinger. Ondskaben sigter jo efter
Hæderen. Bagtalelsen skjænder det blyge Rygte. Misundelsen
er jo den faste Rotte i Ærens Huus. Hådet slider i Hjertets
Nerver, Nidet i den ædle Harpes Strenge. Ak, hvi skal alt
dette Onde, hvis frygtelige Følger anklage Eder for det Brug I
gjøre af eders Herredømme over denne skjønne Jord — hvi
skal det ikke lære eder Godtroens Fortrin for Skinsygen? Mild
hedens, Barmhjertighedens, Kjærlighedens for hine rædsomme
Laster? Forgjæves, forgjæves skulde de personificere sig og
pine og dræbe eder. Dog de personificere sig jo disse Morder
engle! Hvilken Svovelvinge hvifter ikke over dette gustne Pro
kuratoransigt ? hvilke Flammer brænde ikke paa dette Judas
hoved? hvilke Slanger snoe sig ikke i denne Critikkaklers Smiil?
hvilken infernalsk Damp omsvæver ikke denne Lovelaces giftige
Mund? hvilket sydende Beeg bobler ikke i disse Øine? og hvem
savner Vingerne, Dragevingerne paa denne Bagtalelsens Furie,
som farer fra Huus og til Huus? De personificere sig disse
Djævle ; men forgjæves ! Selv piinte og døende under deres Hæn
der, pine og dræbe I hvad der er under Eders. —
Dog I slagte jo hinanden indbyrdes. Nylige døde jo et Folke
slag. Levningerne have jo maattet redde sig til Havet, og et
Fædreneland er bleven en Grav. Hvorledes kunde da vi, Eders
lavere Brødre, fordre Mildhed, om vi endog skulle døe? Jo —
det er jo kun Adamsætlinger, der vove at ville være frie, eller
Forbryderne, som I dræbe. Og Vi opløfte jo ikke vore Ønsker
til Frihed. Og hvad have vi forbrudt, at vi ikke engang kunne
døe som Forbryderne imellem Eder? Thi dem myrde jo Tids
alderens Herrer, Juristerne, med største Mildhed, med eet Slag.
Men Vi? ak, jeg har seet Døden zittre igjennem ømme Nerver i
lange Timer. Fuglen skal ophænges ved Benene indtil den døer
eller pidskes død, forat Lækkertanden ikke skal trættes. Mil
lioner af blodrige Kjør aarelades aarligen tildøde, for at en gjer
rig Huusmoder kan vinde en Pot Blod mere. Kun det forjagede
Vildt faaer Bifald af en forbrydersk Smag. Snogen skal døe i
Myretuen til Tak for den befrier Logulvet for Muus. Padden
skal vippes ihjel, til Tak for den æder besværlige Insecter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
