Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Vesle-Brunen. 355
hedens, og som forkastcde Themistokles’ Forslag, fordi Aristides
erklærede det ligesaa uretfærdigt som gavnligt, ogsaa straffede
den kaade Dreng, der mishandlede Kraaken. Vi vove at opfordre
Præsterne til at tale vor Sag fra Prædikestolene, til at gjøre Al
muen opmærksomme paa de Synder der begaaes mod Dyrene;
og at lære dem efter Kjærligheds-Gudstroens Aand, at de, skjøndt
upaatalte, dog medføre moralskt Ansvar. Vi bede Præsterne og
Menighedernes Anseede at give Mønstret paa en værdigere Haand
hævelse af det Herredømme, som kun er Mennesket anbetroet
over sine Medskabninger. Vi anraabe om Retfærdighed og Skaan
sel og Barmhjertighed af Alle. Eller skal jeg før beraabe mig
paa Eders Viismænds Udsagn, end paa de guddommelige, der
tale i eders Følelser, saalænge I ikke modvilligen have arbeidet
paa at qvæle disse Røster til de virkelig forstummede ? Da skulle
I høre bekræftet hvad jeg paastaaer og hvad Erfaringen burde
lært Eder, nemlig at I kunne erholde af Dyrene med det Gode,
hvad de negte Strengheden. Smith lærer Pligter mod Dyrene,
og Buffon, for hvem Naturen aabnede sine inderste Templer,
erklærer, at „Stokken, Svøben og Hunger gjøre Dyrene ufølsomme,
gjenstridige og kraftløse. Arabernes Heste, Hottentotternes Oxer
betragtes som dyrebare Tjenere, flittige Kammerater og Ar
beidere, med hvilke man deler Huus, Bord og Leie. Mennesket
fornedrer sig mindre i dette Samqvem, end Dyret hæver sig: det
bliver hengivent og lærvilligt, og gjør hist med det Gode, hvad
der her skeer af Frygt, ja det gjør endnu mere, og bliver næsten
i Stand til at udføre menneskelige Handlinger."
Hvad I end beslutte Eder til, stolte Brødre — for Eftertiden
handler den hidtil Uvidende med Ansvar, og Den der ikke var det,
vide for hvilken Domstol han stevnes. Det er et Fortrin, Hin
duernes Religion har for den christelige, at den mere indskjær
per Pligter mod Dyrene, og gjør dem vigtige. Men lægger
Mærke til, at det ikke er Handlingen, men Sindelaget, der døm
mes. Tør I da oprulle et grusomt Hjerte for Alkjærlighedens Øje?
Dette er vel ikke dunklere end hine Lovgiveres, der bød ingen
Slagter at dømme i Livssager? Det skal see, at Grusomlied er
fordømt Grusomhed, øvet mod Mennesker eller Dyr; at Den, der
frydede sig ved Dyrenes Smerter var følesløs for Medmenneskets;
at det var ham kun om at mætte sig med denne Elendigheds Lyd,
der kommer uartikuleret fra Menneskets som fra Dyrets Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
