Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christsind i Landfarsot. 377
styrke de Svage ved freidigt Exempel — og endelig fordi denne
gode Egenskab er en Følge af den i Alt urokkelige Støtte : Hjerte
freden med Gud, Menneskene og sig Selv; —
2) i det velvilligste Beredskab til at vise al den Menneskekjcer
lighed, som Religion og Stat fordrer; —
3) i drivtig, klog Borgeraand, saaledes at han offentlig og privat
bistaaer med al Hjælp, med Raad og Daad, overholder for Sig
og Sine hvad Anordninger desangaaende maatte være givne, og
iagttager al den Forsigtighed, som Klogskab og nærmere Pligter
byde og Christenkjærligheden kan tillade. Og
4) forhøjes saavel hans egen Gudhengivenhed og Andagt som
Iver for at bibringe Medborgerne et varigt og gudfrygtigt Alvor
og ellers at gjøre de sorgfulde Omstændigheder saa heldbringende
for deres Aandelige som muligt.
Saaledes er den Christne tilsinds og tilfærds i Landfarsoten.
Saaledes maae de Mennesker være, som formindske, afhjælpe,
begrændse og med Guds Velsignelse standse dette for vore verds
lige Øjne saa frygtelige Onde. Det er saa; dog lader Gud Men
neskene nedstige til dets Bund og oprykke dets Rod ; dog lader
Gud Menneskene høine sig derover og beherske det, naar det
har virket efter Hans velgjørende Hensigter. Begaaer derfor
ikke den store Synd at miskjende Gud, om Nøden skulde blive
svar! Den er dog ikke jammerfuldere end disse Ulykker, som
Menneskene ofte af Lyst selv afstedkomme som f. Ex. Krigen,
der myrder Folkenes Blomster under liflig Musik og troer at
dække de sønderskaarne Familiebaand med glimrende Bannere.
Ja den er i Længden ikke jammerfuld som de tærende Onder,
der fremhjælpe den: Ureenlighed, Drikfældighed, Uvorrenhed og
Uvidenhed. Hermed være dog ikke Armoden sagt noget Bittert ;
men der gives Folkeslag, hvis Fattige udmærke sig isaahenseende
fremfor vore, der dog have Frihedens Ære, og burde, som de,
kunne pryde den med de modsatte lette Dyder. Maaskee skal,
som en ny velgjørende Følge, denne Sot, idet den er en Tugtelse
til Reenlighed og Ædruelighed, tillige henlede de højere Classers,
de Bemidledes Opmærksomhed, den offentlige og private Barm
hjertighed paa de simpleste Classers Tilstand, og fremvirke en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
