Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Alm u en VIL 401
en dygtig Hagliling til Undsætning. Dette gav Hovedanføreren
Sigvald Jarl Paaskud til Flugt, mens der maatte skarpere Vaaben
til end Skyernes hvide Pile forat faae Bugt med hine andre
Tappre. En Modsætning til den, med alle sine næsten dæmo
niske Aandsevner, overtroiske Håkon var den unge Helt Færø
ingen Sigmund Brestersøn, der udmærkede sig i Slaget mellem
Hakons Mænd, og hvem Hedenskabets Unaturligheder havde
gjort aldeles vantro. Taabeligheder i Religionen føre altid til
disse Yderligheder.
Håkon Jarls Voldsherredømme. Folket ender det.
Hakons Sejerære og Nidkjærhed for den gamle Tro havde, i
Forening med en Række frugtbare Aaringer, ret vundet ham
Folkets Huldskab. Han brugte kortere Tid til at forøde den
ved de Udskejelser af et magtberust Sind hvortil han nu overlod
sig. Han glemte, at den var den store Bølge, som hidtil havde
baaret ham oppe, da han maatte gaae overbord for Erikssøn
nerne fra den store Magtsnekke, som stikker sin Dragesnabel
ud i Lindesnæs, har sine Lastrum i de rige Oplande og sin
prægtige Høistavn med Herresædet i det vide Thrond. Vel
havde han svømmet med en Kløgt og Styrke, som kun Faae i
den hele Verdenshistorie; men der var dog en Tid, da han er
kjendte, at det var Folkekjerlighedens store Magt, som bar ham,
opløftede ham, og tilsikkrede ham Riget vissest, da den gav ham
Navnet den Gode." Nu var den folkekjære Thrønder bleven
en barsk, frastødende Overherre, det mættede Ærebegjær guld
tørstigt, den aldrende Mand, Sejerherren i Hjørungavaag en
foragtelig Qvindejæger, og Uafhængighedens Gjenvinder gav Fri
heden hjemme ingen Sikkerhed mere. Derfor blev Hakon
Hladejarl den Gode" i Folkemund den Onde" ; og Hovmod lærte
inden kort hvor nær det staaer for Fald.
Der er sagt, at Friheden beroer ligesaameget paa Sederne
som paa Lovene. Derfor gjorde Frihedsaanden fælleds med
Thrøndernes oprørte Sedelighedsfølelse, da den tøilesløse Håkon
ved sine Trælle bortførte Bonden Brynjolfs Huustro og krævede
Jomfruen Gudrun Bergthorsdatter, kaldet Lundesol, Orm Lyrgias
Brud; og Opstanden brød løs. Just samme Tid landede Olaf
Tryggvessøn, hvis Bedrifter i Engelland og Irland ikke havde
ladet ham skjult for Hakons ængstlige Blik, som derfor ved
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. I. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
