Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
med sine Kuflunger; ligesaa nævnte sig en Sigurd, hvis Parti
drog frem med slig Røven og Brænden, at Høvdingen fik Navnet
Brænderen;" og Resten af Kuflungerne fik et Barn, Vikar, der
sagdes Magnus Erlingssøns, i Spidsen, og foer under Navn af
Vargbælger voldeligen frem indtil de adsplittedes af Tønsbergerne.
Alle disse Ærgjerrige, som ventede sig Sverrers Lykke uden at
besidde hans Evner og Adkomst, vunde sig dog kun brodne
Pander istedetfor kronte.
Uenigheder med Geistligheden.
Sin hele Kraft behøvede Sverrer i den Kamp som efter Erke
bisp Eysteins Død udbrød med den høje Geistlighed, der, feg
tende med Bandlysninger og Forræderi, forskandsede sig bag
pavelige Bud, Magnus Erlingssøns Haandfæstning til den, og Bisp
Eysteins Kirkeret Guldfjeren." Da Folket paa Ørething, hvem
Kongen underlagde Tvisten med Erkebisp Erik, kjendte dennes
selvtiltagne Skatøger med flere Anmasselser ulovlige, tog Bispen
til Danmark, hvor Ondt for Norge altid fandt Pleje og Tilvæxt,
og erklærede derfra Sverrer i Kirkens Ban d. e. fredløs og Riget
forbrudt. Det Samme fik han Paven ogsaa til at gjøre, hvorimod
Sverrer til sin Fordeel i saa overtroiske Tider udlagde en Bispen
paakommen Blindhed som en Syndestraf fordi han saaledes frem
foer, og forøvrigt lod sig ligesaalidt heraf anfægte som af en
senere pavelig Banlysning, der var beregnet paa under de slem
meste Omstændigheder at vende Folkets Hjerter fra ham.
Trettende Borgerkrig (Øiskjæggernes eller Guldbeinernes).
Allerede 1193 brød fra den erlingske Familie et Oprør løs,
hvori Geistligheden, især den onde og fule Bisp Nils, havde Deel.
Sverrer saae Staalfingrene under Bispekaaben; men efterat han
i Florevaag havde tilintetgjort Oprørerne, der kaldte sig Øiskjæg
ger og Guldbeiner, fordi de kom fra Ørkenøerne og i Modsætning
til Bjerkebeinerne, straffede han dog ikke den høiærværdige
Niding med andet end med at lade ham krone sig i Bergen.
En pavelig Sending, som isaahenseende gjorde Vanskeligheder,
var bleven forviist med de Ord, at han vel var af samme Slags
som de andre fremmede Bedragere, der hidkomme for at snyde
Folket Penge fra, og siden gjøre sig lystige over det, saasnart
de have Grændsen bag sig." En Følge af Seiren var ogsaa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
